Østrig 2014

18.7.14

Tur til Salzburg og efterfølgende besøg hos Gusti på Kirchenwirt i Puch. Vi bevæger os ind i et andet Bundesland - Salzburgerland. Vi kører i to hold, og Turboslangen på den sene afgang er igen drilsk, de får motorproblemer i Turracherhöhe. Vi andre når Salzburg, og de med slangeproblemerne finder os i byen- de ved, hvor de kan finde os. 

Vi parkerer altid på den modsatte side af Altstadt, og dette er det syn, vi mødes af, inden vi går over den smalle bro. Burg Salzburg troner på bjerget.

Getreidegasse, som er en smal gågade, er kendetegnet ved de specielle skilte, som er et krav til de handlende.

Kan I mon se, hvad   der gemmer sig her?

Vi har nærmest en rute, der følges pr automatik. Vi ser hestevognene, der fragter turisterne rundt til byens seværdigheder.

En lille smuttur forbi den eksklusive forretning med de tusindvis af håndmalede påskeæg og julekugler er et must. Æggene og glaskuglerne er hundedyre men meget smukke, så vi nøjes med at ose.

De andre ved, hvor vi søger hen, og der er gensyn med vores kunstnerven Igor Radovan Zindovic, som vi har hilst på gennem de seneste måske 20 år. Han synes, det er sjovt, at der er turister, der er så trofaste, at de vender tilbage hver eneste sommer.

I Salzburg er der steghede, måske 30 grader i skyggen. Til trods for varmen oser byen af liv, og der er en mangfoldighed af mennesker. Jeg faldt for dette par, der var på bytur og nød solen og varmen.

Vi nyder en kølende forfriskning med udsigt over byens tage og de mange spir på den ene side.

På den anden side kan vi lige skimte en bid af borgen.

Salzburg er en meget smuk by, gamle bygninger, små Gasser, og selvfølgelig er det Mozarts hjemby. Ved hans fødehjem vrimler det med turister, det er et must at fotografere den gule bygning.

Jeg bliver aldrig træt af at fotografere i denne skønne by. Tror jeg har tusind billeder på lager, og tro det eller ej, jeg ser noget nyt hvert år.

I dag skydes Salzburger Festspiele i gang, og Festspiele er lig med Jedermann. 

En bøsse, der kan skyde med sortkrudt, og jeg siger jer for et brag den kan præstere. Den kan næsten vække de døde. Og røgen den bølgede flot i sommervarmen.

Der gik lige nogle år, inden det gik op for mig, at det er det samme stykke, der spilles år efter år, blot i forskellige opsætninger. Så vidt jeg husker, er det en Jedermann statue.

Aftensmaden indtages hos Gusti, hvor der er reserveret bord til os, helt uden vi har bedt om det, men sådan er østrigerne så betænksomme. Vores første ferier i Østrig tilbragte vi hos Gusti og Cilli. Louisa var lille og alene de første år. Så kom Caspar til og senere Thomas. De har tilbragt mange sommeraftener på den lille hyggelige terrasse.

Vi er heldige og når lige at få en lille seance med – der er foranstaltninger med det lokale blæserorkester, 17 blæsere der giver den fuld gas, de er vittige, morsomme og giver os en gang røg og fuld valuta for pengene.

På hjemture begynder den anden bil at drille, øv bøv vi er 3 timer om at køre hjem igen, og når Zedlitzdorf langt over midnat.

#Kirchenwirt #Salzburg #Mozart

Østrig 2014

17.7.14

Dagens udflugt går til Grossglockner over Grossglockner Panoramastrasse. Vejen er en betalingsvej, og det koster 34 euro at køre på den ca. 75 km lange panoramavej, men det er pengene værd. Vi starter i dalen, der er frodig og grøn.

Kommer du på de kanter engang, så må du ikke snyde dig selv for denne sublime oplevelse. Skarpe hårnålesving.

Der bliver færre og færre træer, og mere og mere sne.

Da vi når målet, skal man lige sunde sig over det skønne syn, der møder en. Grossglockner er Østrigs højeste bjerg, og er 3798m meter høj. 

Ud over bjerget, er der en gletscher, der, i de år vi er kommet til Østrig, hastigt har trukket sig tilbage, vel sagtens pga klimaforandringerne. 

Vi står og diskuterer om vi skal på gletscheren eller ej, og hvad sker der så? Godaw Benny lyder det pludselig. Familien Daugbjerg fra Fly har af alle dage også valgt en tur til Grossglockner. De bor ca. 10 km fra os hjemme i Danmark. Ja verden er så sandelig lille.…

Vi er nogle bjerggeder, der skal helt ned på gletscheren. Og vi vælger en god rute. Læg venligst mærke til, hvad der står på skiltet.

Vel fremme ved gletscherkanten siger mit måleudstyr, at der fra parkeringspladsen er små 3 km frem til kanten,  og vejen var stejl og anstrengende. 

Vi er to af de hardcore, (svigersønnen Jeppe og undertegnede), der når helt frem til kanten. 

Og så begynder det at småregne, men det er holdt op igen inden den stejle opstigning. Her gik gletscheren til i 1995, trist syn, nu kan man ane den langt ude i det fjerne.

Der er mange små fotostoppauser, inden jeg når helt op, for dælen hvor dum kan man være. Men blomsterne er nu også smukke (sådan camuflerer man, at kondien er lidt rusten).Jeg ved jo hvor anstrengende og stejlt,der er op ad bjerget. 6 km lodret ned og op igen.

Som sædvanlig er der stor underholdningsværdi i de kære Murmeltiere, som lever frit her i det fredede område.

Videre ad Panoramastrasse og ned på den anden side af bjerget. Og man bliver vel aldrig for gammel til en sneboldkamp!

Den sene frokost eller er det snarere tidlig aftensmad nydes hos Hubertus i Wagrain, også et gensyn. Det er efterhånden 5. år i træk vi er et smut forbi. 

Som en lille ekstra oplysning så er det vores bryllupsdag i dag, vi blev gift her i Østrig i 2003. Så smserne tikker ind fra lille dk. Puha nu er benene trætte. 

Kärnten Card 34 Euro

#Grossglockner  #Wagrain

Østrig 2014

16.7.14

Dagens lift er Bergbahnen Gerlitz. Turen op på bjerget foregår med to lifte, der bringer os fra 500 m og op i 2000 m.  Bjerget er yndet som start for paragliderne.

Og igen en vandretur på 5 km ned ad bjerget. Under nedstigningen kan vi nyde de svævende mennesker.

I dalen er der ca. 40 grader i solen, og de fede de må svede.

Så er der guided tour på Affenberg, som er en oplevelse, nærmest som at komme på fotosafari. Vi går frit mellem aberne, og skal sørge for at holde nallerne for os selv. Der er mange unger, så det giver turen et ekstra pift.

Vi går i en skøn sval skov, og aberne følger os på tætteste færd. Aberne er af arten japansk makak abe. De er lidt særprægede, og går faktisk i vandet og svømmer gerne. 

Fra Affenberg går vi videre op ad bjerget og når Landskron, hvor Adler Arena Burg Landskron med rovfugle ligger. De vilde rovfugle, der naturligt lever i Østrig er samlede  i store volierer, så man kan studere dem på tætteste vis. I år har vi valgt at tage showet med, dvs. vi er til falkoneropvisning inde midt i borgen. 

Der er opvisning med ravn, falke og diverse ørne, 

og til slut kommer kronen på værket; deres 11 uger gamle ugle, der lige er ved at lære at flyve. Den er kluntet og skal starte fra en pæl, ellers kommer den ikke op. Men sød var den.

Hjemtur til Villa Daniela gik knap så godt. Vores bil smed en turboslange ½ km før en tunnel på motorvejen; og hvem skal så lige redde den i land? Mutter hier. Der går ikke en ferie i Østrig, åh det passer så ikke, der var vist en enkelt undtagelse, hvor jeg ikke er nødt til at agere mekanikoversætter. Det er nemlig mig, der kan sproget, men også mig der ikke har en pind forstand på mekanik. Åh og så alligevel, jeg er efterhånden uddannet Automechanicher. Der måtte lige et lokalt opkald til  for derefter at få fat i Pannenhilfe på 120 – ÖAMTC.  At få forklaret hvor vi holdt - godt der findes gps´er – og hvori skaden bestod, samt hvilket bilmærke, og om vi var medlem af en dansk autohjælp. Jo jo Mutter kann dass alles erklären. Hjælpen kom, vi fik fundet fejlen, og så var det bare turboslangen, der var hoppet af. PUHA vi troede, det var hele turboen, motoren oder  was… 129 Euro, så var den klaret, og den flinke unge mand fulgte os til nærmeste Raststätte, bad os give Vollgas,og så kørte han pænt bagefter os for at sikre sig, at alt var ok. Mon vi var sluppet med 129 Euro for så fin en service i Dk? Det tror jeg ikke. Nå men det var enden på en fin solrig dag i Østrig – alle blev godt brankede, røde næser og skuldre og ca. 40 grader i solen. 

Som afslutning på en lang og måske tør tekst kommer der et par billeder til øjnene.

Kulissen til falkoneropvisningen var der intet at klage over.

Gerlitzen og det smukke vue ud over bjergene

 En rest af muren omkring Burg Landskron

Kärnten Card Bergbahnen Gerlitzen 20 Euro, Abendteuer Affenberg 11 Euro og  Adler Arena Landskron, hvor vi fik 10 % nedslag i pris

#Bergbahnen Gerlitzen #Abendteuer Affenberg #Adler Arena Landskron

Østrig 2014

15.7.14

Meget smuk køretur ad Nockalmstraβe, der er en Panoramastraβe med den smukkest tænkelige udsigt. 

Vejen er en betalingsvej, dvs. vi skal betale ved en kasse, inden bommen gå op, og vi må køre ind. Stop undervejs med fotopauser, og hvor der ellers måtte være behov – fx hvis der lige skulle en ko eller to over vejen.

Her går de nemlig frit på Almen. Panoramastraβen er også på Kärnten Card og giver adgang til  en nationalpark, som ligger i Nockberge.

Vort mål er Bergbahnen Katscberg, op med den i åben lift, som er en sjov oplevelse, dels at få rumpen smækket i sædet, og så efterfølgende et frit svæv, hvor det eneste, man hører, er fuglene, koklokkerne og suset i træernes toppe. Og så er der lige et ekstra plus - duften af nyslået hø, som jeg desværre ikke kan dele med jer. Vi kommer op i 2220 m.

Derefter en vandretur på gode 5 km ned ad bjerget. Vore lægmuskler og røvballer for nogles vedkommende er lidt ømme og stive i dag, men det er bare om at komme i gang. 

Sommeren har indtil nu været kold og våd her i Østrig, så der er mange planter og blomster, som er senere på den end normalt. Det gør blot oplevelsen i naturen endnu flottere. Jeg halter som sædvanlig langt bagefter de andre, da jeg er nødt til at fotografere næsten alle planterne. Vi starter ud over trægrænsen, så her er der meget lav vegetation, fx en afart af det vi kender som husløg.

Der er "smørblomster". De hedder helt sikkert noget andet hernede, men jeg kender kun det danske navn.

Der er også masser af margeritter.

Og lupiner med en smuk blå farve.

Den stejle vandretur belønnes med en kold Radler, som er halvt Sprite og halvt øl. Den smagte bare godt og var dejlig sval.

Vi er efterhånden ved at have besøgt Østrig mange gange, betragter det nærmest som vort andet fædreland, så der er steder vi genser og genbesøger. I dag var det vores middagsrast, som var en gammel kending. Et sandt overflødighedshorn af blomster.

Værten er, som alle østrigere, meget pyntesyg - positivt forstået. De er vilde med at dekorere, udsmykke og lave små tableauer, og dem skal I selvfølgelig ikke snydes for.

En skøn dag afsluttes ved Millstättersee, her er der tradition for først et slag minigolf, 

og derefter en kæmpeis nydt med udsigt til søen. Det er verdens bedste is, og det var lige før jeg skulle op at stå, for at nå op til den.

Kärnten Card Nockalmstraβe 16 ½ Euro for en bil m. passagerer og Bergbahnen Katschberg 17 Euro.

#Bergbahnen Katschberg #Nockalmstrasse