Hjemrejse på en gul dag. Rapsen blomstrer stadig, og vindmøllerne drejer. Området, vi har bevæget os rundt i, er spækket med vindmølleparker, kæmpestore står de i det flade landskab.
- Sammen med de letlevende damer, der tjener til dagen og vejen. Vi er her i Danmark vant til, at de holder til i byer eller i det mindste i huse, men her står de muttersalene ved vejsiden ude i de mørke skove. Puha for et liv.
Hjemturen gik omkring Stettin, hvor der var marked, troede vi. Det viste sig at være en udendørs feriemesse, som hurtigt var overstået. Et par lynskud nåede kammeraet da at fange.
I byen var der et maritimt museum med udstilling udenfor. Her har en fed kat fundet en plads i læ og med solskin.
På vej ud ad byen kom vi forbi denne solbeskinnede guldkuppel.
Byen er
kæmpestor, og med sporvogne der køre på kryds og tværs sammen med de bilgale polakker.
Polakkerne er fredelige og rare mennesker, bare ikke i trafikken, der er de
total vanvittige og har påkørselsret og meget lidt tålmodighed. Nå vi kom da igennem
uden de store problemer og buler.
Sidste stop inden grænsen
var et Flohmarkt, troede vi. Der var ikke meget Floh, kun nye varer, og så var
alle priser i Euro af hensyn til de tyske kunder. Øv for den.
350 km gennem
Nordtyskland, ikke en eneste rasteplads. Du godeste der er langt. Aftensmaden
indtog vi ved Haddeby ved Schleswig, Odins med den flotteste mad man kan tænke
sig. Nye asparges med nye kartofler og kold røget skinke. Og ih guder hvor den
var dyr. Maden kostede mere i Euro end et tilsvarende måltid ville have gjort i
Polen i zloty. Næsten 60 Euro m. drikkevarer. I Polen kunne vi ikke engang
spise for 40-50 Zloty inkl. Drikkevarer. Velkommen tilbage til den reelle
verden. Og til Hagebro, som vi nåede 23 57. Tusind tak for en herlig miniferie
hr. Kuchartik.
Og det kan varmt anbefales at drage til Polen, billigt, godt og masser af gode oplevelser. Næste projekt er at finde "relatives" dernede, og så er det afsted igen.
