Syrensaften

Så er saften klar efter 3 dage på køl med omrøring.

Blomster og citroner sies fra og saften hældes på skoldede flasker. Den dufter og ser skøn ud.

Og der er intet gal med farverne. De lilla syreners saft bliver underligt nok rød. Flaskerne står nu på køl og venter på, at solen kommer, så jeg kan nyde en lille drink.

#lilac juice #Fliedersaft #syrensaft

Syrenerne blomstrer

Maj er uden diskussion den smukkeste af alle måneder, alt er blomstrende, skønne grønne nuancer, det dufter af forår. Fuglene kvidrer, så det er en ren fryd.

Syrenerne står lige nu i deres fuldeste flor, de dufter og spreder forår.

Jeg har et par enkelte pjalter i min have, og ellers må jeg nyde dem, der står langs veje og i læhegn.

Kunne man sende duften via internet, så gjorde jeg det.

Jeg kunne blive ved, men indlægget skulle egentligt handle om syrensaft. Jeg har aldrig prøvet at lave saft af syrener, men nu skal det være.

Pluk ca. 40 blomsterklaser, og læg dem i en skål eller stor gryde.

Skær 3 citroner i skiver.

Vej 1,8 kg sukker af. Tilsæt 60 gr citronsyre, det er 2 breve.

Tilsæt alle ingredienser, og hæld 2,5 liter kogende vand over. Rør til sukkeret er opløst. Læg låg på eller dæk med film, inden det stilles i køleskab i 3 dage. Rør af og til.

Nu må vi så vente på resultatet. Imens må I så nøjes med synet af syrenerne. PS skal I lave saft, så er det nu, inden de visner væk i varmen.

#Fliedersaft #syrensaft #lilac juice

Ad Pommern til

9.5

Målet er Koszalin, men undervejs er der  holdt ved at par små markeder, det er fredag, og man skal på marked for at handle til weekend.  

Der er alt, hvad hjertet begærer. Og hvor er så lige sundhedsmyndigheder og kontrollen med smileys? EU jojo vi skal rette os ind og bliver slæbt hid og did, hvis vi stejler og bøjer reglerne bare en lille smule, men…nyslagtede kyllinger ligger frit fremme her, og jeg undrede mig over de fyldte colaflasker, indtil jeg konstaterede, at man faktisk kunne købe fløde, hvis man altså selv havde et syltetøjsglas med.

Det lille marked er kulturelt milevidt fra Koszalin Atrium, som er et kæmpeindkøbscenter, hvor man kan få alt mellem himmel og jord – butikkerne er som i alle de store vestlige byer, og ikke et sted, vi kunne bruge mange timer.  Koszalin har 110.000 indbyggere og er den største by i Midtpommern.

De polske veje er vaskebrætter, små biveje, masser af huller, ingen hovedveje og endnu mindre motorveje. Her er vi lige røget off piste, gpsen sagde vi skulle denne vej; der var godtnok øde. 

Polakkerne kører som brækkede arme, overhaler for dobbeltoptrukne linjer, men holder pænt ved de ubevogtede jernbaneoverskæringer, hvor der i øvrigt er fuldstopskilte. Og apropos overhaling: skal man overhales, så skal det da gøres ordentligt: 

jo jo de kan, de polakker. Bemærk venligst de dobbelte optrukne linjer. Billedkvalitet ikke den bedste, men det gik pokkerme også stærkt. Ingen hemmelighed, jeg samler også på bilbilleder. Og her er der lige et par stykker fra denne tur. De er ikke alle lige godt kørende.

-så behøver du heller ikke skamme dig mere.

Nå, vi var egentlig på vej til til Darlowo, for vi kan da ikke komme hjem uden at have besøgt den nærmeste by. Erik af Pommern kommer herfra og døde også her. Slottet eller borgen er nu museum, men man må sige, at her er der lidt kulturforskrækkelse, eller hvor mon myndighederne til bevaring af kulturelle mindesmærker lige er henne?

En pudsig eller snarere foruroligende oplevelse. Igår aftes kom vi forbi en byggeplads, hvor der brændte et lille bål. Tilsyneladende vakte det ikke opsigt blandt folk. Og i dag fik vi så forklaringen; her i Darlowo var man igang med at forstærke brinkene langs floden, så den ikke æder sig ind og underminerer. Som de gode arbejdere, polakkerne nu er, så skal der ved fyraftenstide ryddes op på byggepladsen, og hvorledes gøres det lettest? Man tænder da et lille bål, og så går det som en leg med at komme af med de brugte plastiksække. Igen grund til at køre dem på forbrændingen. Og så tænker den lille Dorthe; Nå, derfor er der så mange industrier (Inklusiv svineavlere), der flytter til Polen.  

Når man skal, så skal man altså - også selvom man er nonne.

 

Havnetur til Darlowko om aftenen, og sådan ser sørøverskibet ud, og æbletræerne blomstrer så smukt.

Dagen i dag var grøn. 

Vil du frem i verden så... Øh tror det er et ølmærke! 

Ad Pommeren til

8.5.

Tidlig morgen, solen skinner. Snuer lidt videre og vågner op til pisseregnvejr. I dag kører vi lidt rundt og forsøger at undgå de værste regn- og tordenbyger.

For det meste er vi heldige, at det er tørvejr, når vi stopper op, og regn når vi rykker videre. Vi ender i Koszalin, som vi også besøgte forrige år. Da var der et herligt loppemarked, desværre ikke i år, så vi kører ind i midtbyen. Byen er kæmpestor ifh. de små landsbyer, vi kører igennem. Der er et mindre marked, som vi lige må kigge nærmere på.

Videre til Walcz. En tur på gågaden byder på småhandlende, eller hvad man skal kalde det.  Et kan man med sikkerhed sige: der skal ikke meget til, før man har en butik/en handel i gang.

Eller man laver ta´selv butik!

På byens torv er der fest. Warsztacie Therapie har Jarmark (ligner det tyske ord Jahrmarkt), og de handicappede har boder og sælger deres produkter. De raske og normale giver opvisning på live scene; alt fra ballet, breakdance, til sang og moderne dans. Jeg købte dette træarmbånd for 7 zloty, og har så forhåbentligt støttet et godt formål.

Middagsmad i samme by. Spændende at se, hvad det er vi har bestilt. En salatka farmerska og en salatka  kaliforniskja. To store skåle og to halve liter øl til 32.30 zloty. Vanvittig. Godt og billigt.

Området er tæt på at kunne kaldes de 1000 søers land, og også denne by ligger ned til en sø.

I dag har vi set mange kvadratkilometer smuk lysegrøn bøgeskov, og mange km polsk vej. Vi bor midt i et skønt lysegrønt område, skovene er uendelige. Skov, skov og atter skov så langt øjet rækker. Alle veje er omgivet af de skønneste alleer, bøgetræer, kastanjer, lindetræer - meterhøje. Nogle lukker vejen, så man føler, man kører i en grøn tunnel. Sidebemærkning til nogle af mine billeder; ser de lidt vilde ud skyldes det, at de er lynskudt ud gennem bilruden i fuld fart. Min mand er nemlig ikke vild med at holde i tide og utide, bare for at fotografere.

Turen i dag endte i Kolberg, hvor vi boede forrige år. På polsk hedder byen Kolobrzeg. Kolberg er også en havneby ved udmundingen af floden Parseta. I denne havn ligger der er vikingeskib og også et sørøverskib til turistsejllads.

Polen og rav hører sammen, og i Kolberg nåede vi lige en enkelt smykkeforretning, for jeg ejer altså ikke en ring med rav, og det går så sandelig ikke. 

Aftensmad på italiensk restaurant i Kolberg, gensyn med en restaurant fra forrige år. Igen herlig mad, og der er dækket op med gamle hæklede og broderede duge. Vort bord var prydet med en lysedug med båndbroderi, gammel og flot.

Og tilstået…i dag blev det til to par sko…Det må man gerne, når det regner. Skoene er fra kæden Deichmann, som også findes i Danmark. Men Tyskland og Polen har andre modeller, end man kan få i Danmark. Mærket er Graceland. Og hvor får man to par sko til 172,- zloty? Vel at mærke – det er ikke parpris, men for begge par!

Mon ikke dagen i dag var blå? Det tror jeg da lige.

For 16 zloty kan man købe 4 par ørenringe med turkissten, som er min yndlingssten. Det er ren bijouteri og rønbjergguld, men jeg vil blot pille dem fra hinanden og derefter anvende stenene i anden sammenhæng.

#Kolberg#Kolobrzeg