På en miniferie til Polen
havde jeg en sjov oplevelse i et lille supermarked. For enden af båndet stod
der et par teenagepiger og pakkede vore varer i pose. De havde en
indsamlingsbøsse stående med en påskrift, som jeg jo af gode grunde ikke kunne
forstå. De andre kunder lagde småpenge i bøssen, så det gjorde jeg også.
Forsøget med at takke for varepakning og spørge ind til, hvad der stod på bøssen, endte i store smil fra både pigerne og mig; de talte hverken engelsk eller tysk på blot et minimalt forståelsesniveau, og polsk kan jeg altså ikke. De fik skillingerne med et smil, og jeg fik en enkelt lille tændstik til gengæld! Hvorfor, det var en tændstik og symbolikken i den, gik tabt i sproglige genvordigheder. Tændstikken blev gemt i min pung som et lille ferieminde, og der ligger den stadig i dag knap et år senere og minder mig dels om dejlige feriedage i Polen dels om den for mig søde og pudsige oplevelse.
 |
Den lille stik nyder tilværelsen i godt selskab(bemærk håndarbejdsgenet; vær beredt: derfor er der også altid en synål i min pung:-))
|
Tiden gik, og den gik
godt. Det blev sommer, hele familien drager på ferie. Østrig, sol, varme og de
skønne bjerge, gode oplevelser kan det blive bedre? Det starter godt;
svigersønnen rykker knappen af sine nye shorts… svigermor, der er
håndarbejdslærer, skal skyndsomt udbedre skaden. Der findes nål, tråd, saks og
en knap, og så var jeg klar til at gå i gang. Nu ligger landet altså sådan, at
man ikke bare drøner en knap i på må og få – seminarieuddannet håndarbejdslærer
eller ej - Jytte og Lisbeth har lært mig, hvordan den ged skal barberes. Der
skal nemlig være hals på knappen! Gode
råd var dyre her langt fra mit skønne syværelse, hvor al mit grej ligger parat.
Jeg støvede rundt i hele feriehuset for at finde en ”afstand” der kunne danne
hals på min knap. Pinde, søm, min hæklenål og jeg ved ikke hvad – dur ikke –
næste. Beklager min nød til resten af familien, jeg plejer jo at bruge en
tændstik, og her er kun engangslightere! Ups, det magiske ord – tændstik – der
ligger jo en i min pung, det var jo DET, der var formålet med den lille pind.
De to polske teenagepiger vidste, at på et eller andet tidspunkt i livet får
man brug for ”oplysning” i tilværelsen. Kunne
jeg dog bare fortælle pigerne, at deres lille stik fik en meget stor betydning
for min svigersøn og mig den eftermiddag i det solbeskinnede Østrig.
Jeg kan godt lide at tingene giver mening, danner helhed og hænger sammen. Nu er cirklen omkring den lille enkelte svovlstik sluttet, håber at pigerne fik samlet mange penge ind til deres formål.
Nu har jeg fortalt historien om den lille svovlstik, men den kunne sikkert også fortælle mange gode historier om dens færden, nu hvor den ligger trygt og godt i min pung ude af farezonen for at blive brugt – den mangler nemlig sin faste makker - æsken, hvor ”strygestålet” er.
Men for at vende tilbage til bukserne uden knap; så må det være på tide, at vise, hvordan man korrekt syr en knap i!
Knap, en god stærk tråd, nål og så selvfølgelig tændstikken og så er du igang.
Tændstikken placeres mellem knap og stof, og der sys med dobbelt tråd. Jeg plejer at sy gennem stoffet tre gange.
Når knappen er syet fast, skal nålen ende på retsiden så tæt på stingene som muligt. Bemærk at syningen er løs, og knappen falder ned på stoffet.
Træk op i knappen, så løkkerne strammes igen.
Hold godt fast i knappen, mens du snor tråden godt om de tråde, der holder knappen, sno 4-5 gange. Tråden hæftes godt på bagsiden.
Knappen har nu fået hals, den rejser sig fra stoffet, knejser med nakken, svæver let og elegant henover overfladen.
Og hvorfor skal der så være hals på knappen? Hvis ikke den er der, så kan knappen ikke nå ud af hullet, den vil trække stoffet ned og danne nogle grimme folder. Med hals kan den nå op og trække vejret uden at skulle krampe stoffet.
Nemt ikke?
.jpg)
.jpg)
