onsdag den 16. december 2015

Et anderledes juletræ

Mit valghold står får denne juleinstallation. Igen et anderledes, men ikke mærkeligt juletræ. Skive DNA har en service, hvor genbrugspladsen i Kåstrup er leveringsdygtig i "skrammel". Du skriver en dosmerseddel, og så bliver varerne leveret på skolen. Denne gang en container med genbrugsjulepynt. 


Min kollega Morten, der huserer i sløjdlokalet, savede to kæmpetrekanter ud for mig. I begge dele saves en slids, i modstående ender. De to træstykker samles/skydes ind i hinanden. Trekanterne måler mindst 150 cm i højden.


Delene males hvide, og et juletræ behøver jo stadigvæk ikke at være grønt. Der bores en masse huller, regelmæssigt fordelt på hele fladen

 .
Så er valgholdet klar til pyntning. Julepynt bindes på, i rigelige mængder. Resultatet er flot. Og der er ros fra kollegerne, så det anderledes, men absolut ikke mærkelige træ, er godtaget. 


#christmas tree Installation #weihnachtsbaum Installation #juletræ installation

tirsdag den 15. december 2015

Anderledes. Men ikke mærkeligt - juletræ

Jacob Jensens ord kunne være mine. Jeg kan godt lide det skæve og utraditionelle, hvilket godt kan give anledning til diskussioner. Blandt andet med mine kolleger på kontoret, der er til det traditionelle. Denne foldede "dims" er efter min allerbedste overbevisning et stiliseret juletræ i neutralt papir (gammel ordbog). Men nej et juletræ er grønt, basta. Døm selv. Jeg kan nu bedst lide det alternative. Det er enkelt og stilrent. Jeg har fundet foldevejledningen her. Jeg har foldet den trekantede snip ind i træet, men det kan man jo gøre som man vil.


Mine kolleger kunne, efter de dansende nisser kom omkring træet se, at nu var det blevet lidt tættere på at være et juletræ, men ikke 100 %. Vi fortsætter den juleetiske diskussion jævnligt.


Nu står det i vinduet på vort fælles kontor.

#paper fold #Papier falten #foldet juletræ

mandag den 14. december 2015

Pletfjerner

Juletid kan let blive grisetid. Alle kender til dumme pletter på tøj og duge. Jeg har en effektiv pletfjernemetode, har højst sandsynligt lært den af min svigermor, der er en ørn til genstridige pletter. Jeg bruger ganske almindelig opvaskemiddel, der smøres på pletten, inden tøjet lægges til vask. Det kan sagtens ligge i vaskekurven til næste vask.
Her er det en hvid jakke, hvor fluerne har været så venlige at s.... på.


Et strøg med opvaskemidlet.





I vaskemaskinen, og pletterne er væk.
Hvem behøver dyre vanish og andre mirakelmidler?

#remove stains # Pflecken entfernen #pletfjerner

søndag den 13. december 2015

Kubistisk træ i cement

Kubisme og det helt enkle er lige min stil, og det skal selvfølgelig også afprøves i beton. Støbeformene er igen hjemmelavede.



Her er dovenskaben kommet over mig, og siderne genbruges, d.v.s. træerne deler sider. Det fungerer fint. Her er de færdige træer. De måler ca 30 cm i højden.


lørdag den 12. december 2015

Julemarkeder

Også i år er de tyske julemarkeder blevet besøgt. De tre første adventsweekender blev tilbragt i Tyskland, der er absolut suveræn at besøge, hvis man vil se og opleve julestemning på højeste plan.
Vi starter i Kiel d. 28.11. hvor familien er på tur. Nu hvor motorvejen starter i Herning er det bare et snuptag, og man står midt i det hele.


Næste weekend tilbringes i Hamburg med to overnatninger. Hamburg er det smukkeste smukke. Masser af julestemning.


En traditionel julekarrusel. Og boderne med mylderet af mennesker.


I år besøgte vi Dom, et kæmpe tivoli, og det var kæmpekæmpestort.


Den sidste dag, 6. december var det Nikolaustag, og vi stod op til denne morgenhilsen på hotellet. Der Nikolaus war da. En tradition, som alle tyskere kender. 


Og så tog damerne/kollegerne på kontoret lige en smut til Flensborg tredie adventslørdag. Så har man da lige fået julemarked så hatten passer. En herlig afslutning med gode kolleger. 


#Christmas market #Weihnachtsmarkt #julemarked

fredag den 11. december 2015

Campinggardinerne

Efterår betyder at campingsæsonnen er slut. Alt skal pakkes ned og gøres klar til næste sæson. Og gardinerne er ingen undtagelse. de skal vaskes og være klar til forår.  Alle ved at det er lettest at stryge et stykke stof, når man lige snupper det fra snoren, inden det bliver for tørt. Jeg har fået en god ide til opbevaring af de nystrøgne gardiner, så de får mindst mulig folder.


De nystrøgne gardiner hænges ganske enkelt over en bøjle. Her venter de på forår. Ideen kan helt sikkert også anvendes til duge.

torsdag den 10. december 2015

Juledukker

Et værre pillearbejde. Disse to små dukker er efterhånden nogle år gamle.


Desværre tror jeg de må forblive de eneste af slagsen, for at sy dem er virkelig et pillearbejde, de små dele er svære at vende, svære at udstoppe, men lette at sy på kroppen. Men søde er de da.



Jeg kan specielt godt lide det skæve og enkle udtryk.

#sew dolls #Nähen Puppen #sy dukker