onsdag den 9. december 2015

Julekjoler, parisermodel

Fredag d. 13. november blev fredag den 13. for mange personer i Paris. Jeg havde i løbet af ugen sat mig op til at skulle have en syweekend, og fandt da også forskellige stykker stof på lageret. Fandt et stykke bagest på hylden, som jeg egentligt havde glemt. Men frem kom det.


Udtrykket Parisermodeller får nu lige pludselig en helt anden betydning. Jeg klippede to kjoler. Lidt af en udfordring, da mønsterrapporten efter min bedste overbevisning vendte forkert på trådretning. Stoffet havde temmelig meget stræk, men det gik endda. Disse to kjoler kom der ud af en rest til 6-8 Euro købt i Karstadt i Hamburg i starten af juni måned. Og der er nok tilbage til en T shirt.


Eneste detalje på denne er de to snydelommer placeret i overskæringen med pynt af tre små knapper i blå, rød og hvid. Grundmodel er en Onion 2045. Kraven er et eksperiment. Lige nu er der mange kraver fremme i modebilledet med overfald. Og faktisk havde jeg fat i de gamle tilskærerbøger, papir og måleredskaber. Tog lige en konference med google min ven og fandt ud af, at kraven består af et langt lige stykke foldet på midten. Længden svarer til halsudskæringens mål + overfald. Tja hvor nemt kan det være. Kraven slutter pænt til halsen, men næste gang vil jeg nok øge vidden i yderkant, så den måske falder lidt anderledes.


Denne kjole er med raglanærmer. Udgangspunkt er en bluse fra en Alt om håndarbejde, så vidt jeg husker. Eneste pynt er manchetterne, igen med Tricolorens farver. Nederste kant svinger lidt. Kan absolut ikke anbefales, da den er svær at lægge op. Skulle vist være lagt op med belægning, men det gik da med tålmodigheden på sidelinjen. Denne kjole fik også krave. Jeg er meget glad for de flade drengekraver, der er bedst i stolper. Min kjole var rund i halsen, så jeg kastede mig ud i at konstruere en drengekrave, der skulle monteres i en helt rund halsudskæring, det lykkedes godt, efter min egen mening.

#sewing dress #Nähen Kleid #sy kjole

tirsdag den 8. december 2015

Gaver i cement

Mine små gaver i cement er støbt i en juicekarton, en gammel udtjent papæske og en mælkekarton. 


De er lette at lave, og efter en tørreperiode er de klar til at blive pyntet. Jeg har brugt cykelslange, klippet i smalle strimler. Strimlerne er klipset sammen og trukket omkring cementklodsen. Det virker som en elastik. Sløjfen er bundet omkring slangestrimlerne. 

#beton #concrete #Zement

mandag den 7. december 2015

Kunsten at folde en bog

Min ordbog har ca. 990 sider, og det giver 495 blade, der alle kan foldes. Jeg har brugt ca. 65 blade, så nu vil jeg folde de næste ca. 130 blade.



Slutmål er denne "teltlignende" figur. Minder faktisk lidt om mongolernes jurte.


Snit et passende antal blade fra bogen, her ca 130. Bogens øverste hjørne foldes mod ryggen. Fold IKKE helt ind til ryg, men kun til der, hvor skriften starter. Det er ca. 1 cm fra ryggen.


Fold nederste hjørne op mod bogens ryg, denne gang heller ikke helt ind men til skriftstart, som før. Pres kanten skarpt. På billedet ses tydeligt, at der ikke er foldet helt til midten.



Gå til næste blad. Fold hele siden mod bogens ryg, igen ikke helt ind til ryggen men kun til der, hvor skriften starter, ca. 1 cm fra ryggen. Fold skarpt.


Der skal foldes en gang mere. Øverste højre hjørne foldes som vist på billedet mod bogens ryg. Gentag disse to arbejdsgange på alle ark. 


Det færdige resultat er efter min mening flot, enkelt i udtrykket.
#book folding # Bücher falten # foldede bøger

søndag den 6. december 2015

Flettede kræmmerhus

Papermatrix er genial. Altid er der flotte flettede ting, man kan kaste sig over, men husk en god portion tålmodighed, faktisk en overstor portion.


Denne form for kræmmerhuse findes på deres blog, og skabelonen er lige til at printe. Jeg sad og flettede mine i campingvognen henover foråret.



Er du fingernem, kan du nå nogle stykker, inden træet skal pyntes.


Når jeg ikke pusler med underlige gerninger, fotograferer jeg gerne. Her er en lille animation fra en af mine cykleture i slutningen af november. Novemberaftenhimlen er ofte meget flot.

#Papermatrix cones #papermatrix flettede kræmmerhuse

lørdag den 5. december 2015

Spøgelseshjertet

Til Halloween kom der dette hjerte fra Papermatrix. Jeg nåede ikke at få det lavet da, og helt ærligt er Halloween lidt for amerikansk til mig. Men hjerterne var da fine. Og svære at flette.


Skabelonen findes her.

#Papermatrix ghost

fredag den 4. december 2015

Beton, cement og træer

Den ene ide afføder den næste.


Kræmmerhuse foldet i transparenter må kunne blive til et lille træ. Transparenten rulles som et kræmmerhus. Der clipses for at holde på formen. Efter clips køres der nogle omgange tape omkring, og spidsen lukkes godt.

De fyldte kræmmerhuse stilles til tørre i et glas med sand, 


eller i en opklippet sodavandsflaske. 


Som stamme fandt jeg et stykke træ fra Vesterhavet. Det blev savet i små bidder på 10 cm længde. 


Træstykket stikkes i den våde cement. 


Åh det er næsten som at pakke julegaver ud.




De blev faktisk ret flotte. Har man lyst, kan de jo altid pyntes. Der er de høje og slanke...



- og de små tykke (lidt ligesom menneskene)


Tror nu jeg er til det rå og enkle look.

#Beton #Zement #concrete


torsdag den 3. december 2015

Kalenderlys og cement

Ja det er ikke altid, jeg ved, hvad jeg skal bruge mine støbninger til. her er der atter en, der har stået, og så pludselig finder anvendelse.
Støbeform er en plissèurtepotteskjuler og et ganske almindeligt plastikkrus. Kruset blev brugt til at forme hul i skjuleren, og får at holde det nede i cementen, blev der hældt en rest cement i. Egentligt uden bagtanke. Men faktisk anvendeligt til kalenderlyset.


Den lille afstøbning fungerer som prop og kan løfte lyset (og senere kan den pilles op, og der er et større hul til andre formål).


Stagen er pyntet med hjerter fra plastikudstiksfomen, som jeg tidligere har skrevet om. De grå hjerter har fået viklet en rest rødt bomuldsgarn omkring og er blot fæstnet med lærerens tyggegummi. Så kan de også hurtigt afmonteres. Der skulle jo nok have været et rødligt lys i , men når man bor på landet, så bruger man altså det, der lige er ved hånden.


 #beton #Zement #Concrete