torsdag den 16. juli 2015

Østrig 2015 16.7.

I dag vandrer vi ud fra basen, gennem det halve Russbach og hen til Hornbahn, der på 15 minutter bringer os til toppen. Her er det vist bedst at være i dag, selvom der er omkring 30 grader på toppen.


Vi vandrer en dejlig tur, og måske lidt off piste på et tidspunkt, da vores vej lige pludselig forsvandt, det var ikke helt efter kortet. Hva´så, hvor ska´vi hen du?


Men vi fandt frem til en lille hytte. Og sådan kan man også bruge en palle som blomsterkumme; 


Køer er der nok af, og denne er ganske levende, selvom den ligner en plastikudstillingsko. Og ja det er varmt, så man må vel krybe i skygge.


Louisa og Natasja fandt også ly for solen.


På de højtliggende "engdrag", eller hvad man nu skal kalde det vokser denne smukke græsart.


Mos i alle afskygninger, denne er særdeles smuk.


I Østrig er alle mand af hus, når der skal bjerges hø, så bare ud med riven kammerat. 


Og så nåede vi hjem og i mål. Men men men selvfølgelig er den første, manden støder på, da vi lander med liften, en person hjemme fra lille Danmark, jo jo.


Termometeret viste kun 40 grader knap og nap, og de lover endnu varmere vejr. Det er da vist lige fra asken og ind i ilden. Og Endomondo siger 14,5 km, og så snød vi endda og tog liften op.

#Hornbahn Russbach

onsdag den 15. juli 2015

Østrig 2015 15.7.

Vejret tegner ikke til sol, men for den hvor kan det hurtigt vende. Tror vi har haft 35 grader i dag. Vort mål i dag er Hohenwerfen og Ørneborgen, eller rettere sagt Burg Hohenwerfen. 


Ørneborgen er navnet borgen fik i filmen af samme navn. Vi skulle nå borgen inden 11.15, da det var tidspunktet for dagens falkoneropvisning. 




Videre herfra er næste mål Werfenweng og liften Ikaros. Det var en varm fornøjelse. Tasse klarer det i stor stil med solbriller.



Toppen er et godt sted at paraglide fra, så der er skærme og et mylder af folk, der flyver. Tandemflyvning kan man købe sig til, og der er livlig handel.


Det  er meget varmt så det bliver kun til en lille spadseretur rundt om toppen. Der er alperoser.


Og disse smukke blå blomster.


Vi er så højt oppe, at vi er over nogle af bjergtinderne. I klart vejr kan man se Grossglockner fra toppen.



Tasse og morfar nyder udsigten.


Og det gør vi andre også.


Dagen rundes i Puch hos Gusti med en kold øl på terrassen. Hjemtur omkring kl. 19 00, og de officielle termometre siger 30 grader. Det var sandelig en varm dag.

#Hohenwerfen #Werfenweng

tirsdag den 14. juli 2015

Østrig 2015 14.7.

Gråvejr; så vi bliver ved jorden. Målet er Hallstatt ved Hallstätter See.


Byen er kommet på UNESCOs liste, og det har resulteret i et boom af turister fra Japan. Vi har besøgt byen mange gange, og de første år var der dejligt roligt og fredeligt. Byen ligefrem "summede" af stilhed. Selv bådene på søen sejler med elektro, så den skønne ro ikke forstyrres.


Nu summer byen af japansk, og efter vor mening er det bare for meget. Selv skiltene og sedlerne i butikkerne er nu oversat til japansk. Så meget for den verdensarv, men det betyder helt sikkert meget for turismen, men charmen er altså gået fløjten. Vi bevægede os langt bagud i byen, og her var der fred og ro, og nul japanere.


Byen er meget smal, så restaurant og terrasse ligger på hver sin side af vejen, derfor dette finurlige skilt.


En anderledes og meget smuk stokkrose.


Hvem ville ikke gerne have denne udsigt fra sin havestue? Hængeblomsten er en Weihrauch, og jeg har forgæves søgt at opspore den i Danmark.


Husene ligger klinet op ad bjergvæggen, men der er altid plads til altankasser. frugterne udenfor vinduet er Marillen/abrikos.


Edelweis og mosplanter giver en rustik stemning. Lige noget for mig.


I løbet af årerne har jeg nok taget 1000 billeder i Hallstatt, men jeg bliver aldrig træt af det, for byen er smuk, smukkere år for år.


Farverne behøver vist ikke ord med på vejen:






Fra Hallstatt er der ikke så langt til Bad Ischl, som er kejserbyen. Med Salzburgerland Karte kan man, troede vi, komme ind i Kejserparken og se kejser Franz Josefs villa. Bare ikke denne sommer, da der er en særudstilling i parken, så vi nøjedes med en tur rundt i byen, et par kolde øl, og en Sissi og Franz is. Den var dælme god; 14,50 Euro.


Tips og god ide til de gamle aflagte gummistøvler, krydderurter:


Og hvad med de brugte sutter:


Natasja fandt ud af, at man kunne kigge ud ad klapvognens bagside.


#Hallstatt # Bad Ischl




mandag den 13. juli 2015

Østrig 2015 13.7.

Regnvejr, så det er ikke bjergvejr. Snuden vendes mod St. Wolfgang am Wolfgangsee. Fra basen går det via Postalmstrasse, der er en Mautstrasse. Postalm er det største Almområde i Østrig, og det andetstørste i Europa.


For Louisa er det et gensyn, og selvom vi var her for 6 år siden, er det altid et besøg værd. Byen er kendt for Den Hvide Hest, og banen op på Schaffberg. Den er nok mest kendt fra filmen Sommer i Tirol, hvor Dirch Passer giver den fuld gas.


En lille impression, sådan kan man også anvende Ikeavandkander:


En lille stol at hvile sig på:


Sådan bruger man sine gamle støvler:


Smuk og stilfuld dekoration med et enkelt agaveblad:


Dagen byder på lette regnbyger, og i St. Gilgen søger vi ly for regnen på en lille cafe. Is, Sachertorte og et par øl. Mums. Iøvrigt blev Mozarts mor født her i byen, og hans søster Nannerl boede her.


Sådan en kassedame skal man lede længe efter i gode gamle Danmark, hvad mon myndighederne ville sige til det? Åh for pokker, Danmark har da også så firkantede regler, det her det er charmerende og autentisk.


Frodigt ja, valnøddetræerne gror, som var de betalt for det.


En meget nem løsning på et havebord, var det noget?


Da vi kom hjem, lå denne hilsen på vores dørmåtte. Hvilken ferieboligudlejer gør sig den ulejlighed at finde en hjertesten til at holde på Dorfpost! Danke Silvia.


Aftenen rundes med denne kage fra St. Gilgen, et dyrt konditori, men egentligt var det bare honningkage...



#St. Gilgen # St. Wolfgang