Østrig 2014

20.7.14

Vi skal i dag op med Kaiserburgbahn med hele familien. Banen er en af de to, vi kan stige på i Bad Kleinkirchheim. Vi kører helt op med liften. Vi er oppe i ca. 2040 meters højde, så der er småt med vegetation. Banen er iøvrigt todelt.

Trægrænsen ligger fra 1700 -23oo m. Dagens vandring går tilbage til Mittelstation. 

Undervejs nyder vi udsigten og timianen, som gror vildt. Klokkeblomst og andre gevækster pynter flot op langs vandrestierne, 

der er markeret med østrigske flag, så man ikke farer vild. 

Nogle steder er der smalle stier, andre steder har det været nødvendigt at lave trapper til at gå på. 

Nogle steder er der sat hegn op, så køerne bliver, hvor de skal, og så må man have et lille trinbrædt, så man kan komme over.

I Danmark er det, så vidt jeg ved, forbudt at anvende pigtråd, men her i Østrig er det helt legalt. Min favoritindhegning er nu hegnene af træstolper, der smukt er sat op.

De enorme træer har flotte mosser og lav på grenene og er meget dekorative. Selv klippestykkerne har dekoration af lav. 

Liften svæver blandt træerne.

Igen et slag minigolf i Döbriach og selvfølgelig en god is til dem, der ikke spiller golf; Eispalatschinken und Früchtebecher. 

Behøver jeg sige, hvad jeg gjorde! dag har været en varm dag, ca. 35 grader. Puha det er godt vi kan komme op i højderne, hvor der er dejligt køligt og til at få luft.

Dagens kilometerstand på Vivofit er på 12 km, godt, men ikke så godt som i går.

Kärnten Card Kaiserburgbahn  19½ Euro.

#Kaiserburgbahn

Østrig 2014

19.7.14

Op med banen Bad Kleinkircheimer Bergbahnen ved St. Oswald – 2100 m- og så er der ellers bare vandring derudad. Køerne ligger og soler sig, mens de ser vandrefolket passere.

En enkelt lille enzian

Stien snoer sig smukt i landskabet. 

.

Vi raster på et yndigt lille sted, og følges alle til liften, hvor de unge drøner ned med liften. 

Almhytten ligger på en klippeknot, og vi sidder på små naturterasser. Værtinden sprang rundt som en bjergged, alt imens hun serverede.

I dag står den på Brettljause

Thomas besigtiger kølefaciliteterne.

Men vi to gamle er ikke færdige med at brænde krudt af, så vi fortsætter ned ad bjerget og tilbage til Bad Kleinkircheim. Undervejs nyder vi bønderne, der arbejder ihærdigt med deres hø.

Den gamle skole ser romantisk ud.

Aftensmad hjemme og derefter en spadseretur op på bjerget, som ligger lige ved vores feriebolig.

Dejlig aftentur, og hjemturen kommer til at foregå i buldermørke, og her ser vi et fænomen, vi til dato kun har hørt og drømt om; ildfluerne svirrer i mørket, et underligt men fascinerende fænomen blandet med duften af det nyslåede hø og en aftentemperatur på 25 grader selvom kl. efterhånden er 22 30. Dagens kilometerstand på min Vivo fit siger, at der idag er gået 22 km og 650 meter; ganske godt, men nu er benene altså også trætte. Sikke en masse energi, der er brændt af. Oppe på bjerget, hvor vi stod af liften, var der opsat en fitnestavle, der viste, hvor meget en kvinde på 60 kg forbrændte på 10 minutters bjergvandring. 10 minutter svarer til at forbrænde 87 kalorier, så tror da pokker at vi nogenlunde kan holde den slanke ferielinje. Min Vivo fit siger, at jeg har brændt 1954 kalorier af i dag, er gået 32012 skridt og har goal + på 21936,  ganske godt alderen taget i betragtning. Dagen i dag må vist være den sejeste ever. J

Det er varmt og svært at sove med fårekyllingernes syngen i baggrunden og en herlig duft af nyslået hø.

Kärnten Card 19½ Euro for Bergbahn

#St.Oswald #Bad Kleinkircheim

Østrig 2014

18.7.14

Tur til Salzburg og efterfølgende besøg hos Gusti på Kirchenwirt i Puch. Vi bevæger os ind i et andet Bundesland - Salzburgerland. Vi kører i to hold, og Turboslangen på den sene afgang er igen drilsk, de får motorproblemer i Turracherhöhe. Vi andre når Salzburg, og de med slangeproblemerne finder os i byen- de ved, hvor de kan finde os. 

Vi parkerer altid på den modsatte side af Altstadt, og dette er det syn, vi mødes af, inden vi går over den smalle bro. Burg Salzburg troner på bjerget.

Getreidegasse, som er en smal gågade, er kendetegnet ved de specielle skilte, som er et krav til de handlende.

Kan I mon se, hvad   der gemmer sig her?

Vi har nærmest en rute, der følges pr automatik. Vi ser hestevognene, der fragter turisterne rundt til byens seværdigheder.

En lille smuttur forbi den eksklusive forretning med de tusindvis af håndmalede påskeæg og julekugler er et must. Æggene og glaskuglerne er hundedyre men meget smukke, så vi nøjes med at ose.

De andre ved, hvor vi søger hen, og der er gensyn med vores kunstnerven Igor Radovan Zindovic, som vi har hilst på gennem de seneste måske 20 år. Han synes, det er sjovt, at der er turister, der er så trofaste, at de vender tilbage hver eneste sommer.

I Salzburg er der steghede, måske 30 grader i skyggen. Til trods for varmen oser byen af liv, og der er en mangfoldighed af mennesker. Jeg faldt for dette par, der var på bytur og nød solen og varmen.

Vi nyder en kølende forfriskning med udsigt over byens tage og de mange spir på den ene side.

På den anden side kan vi lige skimte en bid af borgen.

Salzburg er en meget smuk by, gamle bygninger, små Gasser, og selvfølgelig er det Mozarts hjemby. Ved hans fødehjem vrimler det med turister, det er et must at fotografere den gule bygning.

Jeg bliver aldrig træt af at fotografere i denne skønne by. Tror jeg har tusind billeder på lager, og tro det eller ej, jeg ser noget nyt hvert år.

I dag skydes Salzburger Festspiele i gang, og Festspiele er lig med Jedermann. 

En bøsse, der kan skyde med sortkrudt, og jeg siger jer for et brag den kan præstere. Den kan næsten vække de døde. Og røgen den bølgede flot i sommervarmen.

Der gik lige nogle år, inden det gik op for mig, at det er det samme stykke, der spilles år efter år, blot i forskellige opsætninger. Så vidt jeg husker, er det en Jedermann statue.

Aftensmaden indtages hos Gusti, hvor der er reserveret bord til os, helt uden vi har bedt om det, men sådan er østrigerne så betænksomme. Vores første ferier i Østrig tilbragte vi hos Gusti og Cilli. Louisa var lille og alene de første år. Så kom Caspar til og senere Thomas. De har tilbragt mange sommeraftener på den lille hyggelige terrasse.

Vi er heldige og når lige at få en lille seance med – der er foranstaltninger med det lokale blæserorkester, 17 blæsere der giver den fuld gas, de er vittige, morsomme og giver os en gang røg og fuld valuta for pengene.

På hjemture begynder den anden bil at drille, øv bøv vi er 3 timer om at køre hjem igen, og når Zedlitzdorf langt over midnat.

#Kirchenwirt #Salzburg #Mozart

Østrig 2014

17.7.14

Dagens udflugt går til Grossglockner over Grossglockner Panoramastrasse. Vejen er en betalingsvej, og det koster 34 euro at køre på den ca. 75 km lange panoramavej, men det er pengene værd. Vi starter i dalen, der er frodig og grøn.

Kommer du på de kanter engang, så må du ikke snyde dig selv for denne sublime oplevelse. Skarpe hårnålesving.

Der bliver færre og færre træer, og mere og mere sne.

Da vi når målet, skal man lige sunde sig over det skønne syn, der møder en. Grossglockner er Østrigs højeste bjerg, og er 3798m meter høj. 

Ud over bjerget, er der en gletscher, der, i de år vi er kommet til Østrig, hastigt har trukket sig tilbage, vel sagtens pga klimaforandringerne. 

Vi står og diskuterer om vi skal på gletscheren eller ej, og hvad sker der så? Godaw Benny lyder det pludselig. Familien Daugbjerg fra Fly har af alle dage også valgt en tur til Grossglockner. De bor ca. 10 km fra os hjemme i Danmark. Ja verden er så sandelig lille.…

Vi er nogle bjerggeder, der skal helt ned på gletscheren. Og vi vælger en god rute. Læg venligst mærke til, hvad der står på skiltet.

Vel fremme ved gletscherkanten siger mit måleudstyr, at der fra parkeringspladsen er små 3 km frem til kanten,  og vejen var stejl og anstrengende. 

Vi er to af de hardcore, (svigersønnen Jeppe og undertegnede), der når helt frem til kanten. 

Og så begynder det at småregne, men det er holdt op igen inden den stejle opstigning. Her gik gletscheren til i 1995, trist syn, nu kan man ane den langt ude i det fjerne.

Der er mange små fotostoppauser, inden jeg når helt op, for dælen hvor dum kan man være. Men blomsterne er nu også smukke (sådan camuflerer man, at kondien er lidt rusten).Jeg ved jo hvor anstrengende og stejlt,der er op ad bjerget. 6 km lodret ned og op igen.

Som sædvanlig er der stor underholdningsværdi i de kære Murmeltiere, som lever frit her i det fredede område.

Videre ad Panoramastrasse og ned på den anden side af bjerget. Og man bliver vel aldrig for gammel til en sneboldkamp!

Den sene frokost eller er det snarere tidlig aftensmad nydes hos Hubertus i Wagrain, også et gensyn. Det er efterhånden 5. år i træk vi er et smut forbi. 

Som en lille ekstra oplysning så er det vores bryllupsdag i dag, vi blev gift her i Østrig i 2003. Så smserne tikker ind fra lille dk. Puha nu er benene trætte. 

Kärnten Card 34 Euro

#Grossglockner  #Wagrain