søndag den 27. juli 2014

Painting

I disse VM tider må man ty til skrappe midler for ikke at blive helt sønderskudt. Alternative måder at tilbringe tiden på bliver opfundet eller genfundet. Jeg ser ikke BOLD, men hører med i baggrunden, for der bliver set fodbold her i huset. Og hvad kan man så lave?
Jeg har gravet en gammel kasseret sangbog frem og tænkte den kunne blive til voksenmalebog. Jeg tegner med let blyantshånd nogle skriblerier. Her er det et par fugle.





Jeg maler med temperafarver. Det er farver, der fortyndes med vand, vel nærmest en form for gouache. Jeg har købt blokkene for over 20 år siden, men de er still going strong. Jeg sad ude i solen og malede, og farven var faktisk tør i samme øjeblik, som jeg løftede penslen. Altså ikke noget med vådt i vådt,

Det blev til flere flyvske fugle.



Et par enkelte huse blev det også til.


- og nogle små blå mænd.



Sjovt at male igen, måske man skulle gøre lidt mere ved det!

#Gouache painting #Malen tempera gouache

fredag den 25. juli 2014

Armbånd af knapper

Og det sidste armbånd i denne omgang er knapper, hvor der er hæklet omkring med en fin nål. Rækkefølge i opstilling er uvilkårlig og ret tilfældig.



PS det kan sagtens gå i vaskemaskinen, så det er bare at komme igang.

#DIY crochet armring #DIY Armband häkeln #hæklet armbånd

onsdag den 23. juli 2014

Mit strikkeprojekt

Ryggens mønstre og felter skal matche forstykket, men ryggen skal ikke bare være kopi. Jeg genbruger inddeling og mønstre, så det ikke bliver for vildt og rodet.
Og ind imellem får jeg assistance. Det er nu ikke let at være mig!


Efterhånden er jeg oppe ved nakken, og der mangler nu kun et felt. Og dette felt volder lidt problemer, for det skal bare passe 100 %, og lukke og slukke alle felter. Af hensyn til teknikken så bliver det sidste felt "bare" glatstrikket. Det er det mindste på hele trøjen, der skal tages ind, så halsudskæring passer, så der er ikke lagt op til en hel masse finesser. Og det bliver da også pillet op nogle gange, inden jeg er helt tilfreds med det. Men nu sidder det i skabet.


Jeg hækler og strikker felterne sammen, efterhånden som de bliver færdigstrikket. Det har simpelthen været nødvendigt, for at jeg kunne holde styr på størrelsen af felterne. Ender er også blevet hæftet undervejs, så jeg er rimelig godt med.


#DIY knitting project #Strickprojekt DIY #strikkeprojekt DIY

mandag den 21. juli 2014

Lilje på strandegn

Langs med Vesterhavet går der fra Thorsminde og til Fjand en dejlig cykelsti. Her går turen ofte, og her gror denne lilje.


Jeg er ikke klar over om det er en kultiveret, tror jeg det hedder, eller en der gror fra naturens hånd. Hvis det er en haveplante, så er den rimeligt godt udbredt, da den gror flere forskellige steder. Smuk er den.


#Lily #lilje #Lilie

lørdag den 19. juli 2014

Mit strikkeprojekt

Det skrider godt fremad, og jeg glemmer da vist at fotografere og få skrevet lidt om projektet. Her er det lyse stykke med den enkelte hulmønsterbort lagt op til oldemorfirkanten, og der er samlet masker op langs oldemorfirkant og påbegyndt at strikke nedad mod nederste kant.


Det er dejligt let at strikke på rygstykket, for størrelse er defineret via forstykket. Nu er det bare at lægge stykkerne mod hinanden og strikke derudaf.


Det enkelte fladedækkende hulmønster tager sig godt ud op ad den hæklede firkant.


Her er der strikket hulmønstret blåt på de to sider af oldemorfirkanten. Der er lukket af både til sidesøm og skuldersøm.



Nu er de tre af oldemorfirkantens sider dækket ind. På den sidste side skal der strikkes et stykke med snoninger i alpacaen.



#DIY knitting project #Strickprojekt DIY #strikkeprojekt DIY

torsdag den 17. juli 2014

Hæklet armbånd

Inspiration hentet i en af de utallige hæklegrupper, der er på facebook. Der er hæklet rundt om en masse ringe i forskellig størrelse.


Jeg var i gemmerne, og fandt en masse forskellige ringe af plastik; ikke noget metal, da det kan ruste. Desuden vil jeg at armbåndet skal kunne vaskes.


Armbåndet lukkes med en lille knap og en trense.



#DIY crochet armring #DIY Häkeln Armband #DIY hæklet armbånd

tirsdag den 15. juli 2014

Tingfinder på stranden

Dagens hurtige vinduro; jeg er samler, og når jeg ser en god pind på stranden, ja så ryger den hjem i depotet. 


Her er det pinde af forskellig længde, alle fundet ved Vesterhavet i Thorsminde. Jeg har boret et hul i dem, og derefter sat dem på en kraftig snor med mindre træstykker, som mellemstykker. Nederst er der en ko (en stor sten med hul), som skal tynge uroen, så den ikke bare farer rundt for lud og koldt vand eller vind, må det jo være. 


Hurtigt og nemt,  og en god ide, hvis der er børn med på stranden. Desuden klarer man samtidig lidt strandrengøring.
Lige en tilføjelse til borearbejdet; tjek lige med manden inden du snupper bor og boremaskinen. Jeg var hurtig og snuppede den nye pakke med friske bor, det var så desværre lige en helt ny pakke med metalbor. Manden var ikke helt tilfreds, men de borede bare supergodt.
PS tepotten er et loppefund, den fungerer som fuglefoderbrædt, og er blot hængt op vha. en strip.