søndag den 6. april 2014

Det spæde forår

Forår er havetid, og her var der et drivhus. Man siger det skal være skidt, før det bliver godt, så det håber vi på. I skal nok få et se, hvad det ender med. Lige nu er det bare rodet og kedeligt


Hængepilen har flotte blomster.

Forsythiaens blomster er smukke mod den blå forårshimmel.

 Rakler på troldhasselen.

De tre hyacinther er lige på trapperne

Tja hvad mon det bliver til? Akelejer måske


En løgplante, navnløs...

Minipåskeliljer

Min kirkegårdsplante har flotte rødlige gevækster. Har aldrig set det før, men det er sikkert det, der bliver til kogler.


Mein Marillenbaum- mit abrikostræ

Nektarintræet er smukkest i det tidlige forår.

Der er mange blomster, men frugterne bliver enten spist af bier og hvepse, eller også falder de af, índen de bliver modne.



I en lille lun krog er der en viol, der har sået sig selv.

Vorterod


Mirabellen blomstrer


#spríng in the garten #Frühling im Garten

lørdag den 5. april 2014

Vinden i piletræerne

Mine opstammede hængepil har fået en ordentlig omgang med grensaksen. De er pt ret så skal vi sige interessante at se på. Der var mange grene, der var gået ud, de blev klippet af, og tilbage er kun de sunde og levende, og synes jeg personligt, en meget flot opstamning. Pilene har evne til bare at vokse ovenpå det tørre og døde, og resultatet er en forunderlig stamme. 



Her i huset er der delte meninger om skønherlighedsværdien, resten af familien mener de er skrækkelig grimme, og jeg finder dem smukke og fascinerende. Døm selv. 
Undrer I jer over det grønne plast i grenene, så kan jeg oplyse, at det er et lysnet. Om sommeren er det dækket af blade, og om vinteren lyser mine træer op i vintermørket. Men smukkest er de dog, når de er dækket af sne. Og nej de kan ikke fjernes, de er groet fast og skal klippes derfra.

Dette pragteksemplar nærmer sig en højde på et par meter. Nyd synet, for om kort tid er stammen dækket af de nedhængende grene.  


#steemed willow #aufgeästete Weide #opstammede piletræer

fredag den 4. april 2014

Lopperi

Når man (læs Dorthe) går på loppemarked efter een ting, ja så hænger der sørme lige andre ting ved æermet. Gik efter en æbleskivepande, kom hjem med nogle flere bøger til mine piedestaller, en cykelkurv til en flad tier, nogle kopper til opsatser eller fuglefoderbrætter, og så denne finurlige dims.


Hvad er det? Jeg kunne ikke stå for de flotte blå farver, og så passede det jo til min lille firkantede vase.


Man kan skille den i to, så det er nok en form for askebæger.


Og hvor heldig, man kan læse firmanavn på bunden. Der er åbenbart fra GDR,  og hedder Strehla. Det store askebæger har nr 5003. Og så blev man så klog: GDR er engelsk for German Democratic Republic. Underligt at de ikke skriver det på tysk- DDR? Desværre er det store askebæger klinket, men pyt, det skal bare stå til pynt.
Samtidig kom der navn på min fine firkantede blå vase - den er så også fra Strehla.

#Strehla #retro ceramic

torsdag den 3. april 2014

Makeover til skjorten

Udgangspunkt er denne skjorte, der ikke er blevet brugt ret meget. Men den var billig!


 Ærmerne er for lange.



Kraven sidder dumt, flipperne er for store og halvfjerdseragtige, sølvplastikknapperne var bare for meget, men mønstret på stoffet var flot, og det har nogle flotte farver.


Det er faktisk in pt med retro mønstre, så måske den skal have en chance mere! Ind under kirugens kniv.

Ærmerne blev kortet og nye manchetter blev syet på.  Farver til disse kunne være hidsig turkis, brun eller støvet blå. Tips: kan du ikke bestemme dig, så læg stoffet op, tag billeder, kig på dem og sammenlign, så er det ikke så svært at vælge.


Jeg valgte turkis, når den nu skal ha´ gas, så lad os da gi´ den max gas. Hvorfor skal det være så kedeligt, og det koster jo intet. Manchetter blev klippet. Mål vidden på skjorteærmet og du har bredden på manchetten. Den overlockes sammen, og nederste kant forbliver rå - altså ingen oplægning. 



Den nederste kant strækkes, så den bølger let. 


Den trælse krave blev delvist afmonteret. Da det er en krave med stand, er det forholdsvis let at lave den om til en kinakrave. Du piller ganske enkelt kraven fra standen - tilbage er nu en kinakrave. Søm sømmen til igen. Pærelet. 



De kedelige plastknapper blev pillet af, og i mine knapkasser fandt jeg lysturkise porcelænsknapper, som hurtigt blev syet på. Knapperne har liv og sjæl og er superflotte.

Af de afklippede manchetter kunne der blive et par lommer. De fik en forside af samme stof som de nye manchetter.


Lommestykkerne sys sammen ret mod ret og vendes. Så er der ingen rå kanter, der trævler.


Så er det på tide at finde broderigarnet frem. Her er farverne, der matcher.


Fra det, der skal blive bagsiden af lommen,  broderes der stikkesting, der følger cirklernes former. Farvevalg er tilfældigt, ligeledes rækkefølge på cirkler.


Sådan blev den ene lomme på retten.


Helt ærligt så er der mere udfordring i at sy nyt af gammelt, end at købe 5 m stof og et færdigt mønster. Det er der jo ingen ben i. Nej det her, det er noget, der rykker. Lommerne blev sat fast med nåle, ud og se i spejlet, flytte, rette og så fremdeles, indtil den rette placering fandtes. Lommerne blev syet på i hånden med en skjult søm. De skal ikke kunne holde til noget, men blot pynte, så det er helt ok. 


Lomme syet på i hånden med usynlige sting.


Synsbedrag;  baglommen ligger vandret på kroppen, når skjorten er på. Det kan sagtens snyde dig, så nål den fast og prøv skjorten på. Det allerbedste er at få en anden person til at fæstne den, mens du har skjorten på. Men men tit er man alene, og så er det the hard way; nåle fast- prøv,  af med skjorten nåle om - i skjorten igen, ud foran spejlet. Min lomme sad vel på 5-6 forskellige måder, inden jeg fandt den rette placering. Så syning giver altså også motion.


Og her er det endelige resultat. Flot og meget anderledes, efter min mening. Det rå look overfor det tynde stof. 

#makeover #recycle #alte Kleider neue Mode #tøj af genbrug

onsdag den 2. april 2014

Palle er ikke alene i verden

Så fik jeg endelig slebet pallen, og manden blev jaget afsted for at finde hjul. Hjulene blev skruet på, og nu kan jeg let og behændigt flytte rundt med de tunge blomster. Jeg har kun slebet overside og kanter, resten fremstår i råt og slidt træ.



Heldigvis var det skønt vejr, så terassedøren blev åbnet, og blomsterne kom ud til en ordentlig omgang pille/ryste, og så ellers ind på plads igen. 
Jeg er  da vist nødt til at lave en mere til resten, for helt ærligt virker det mere roligt, når alle planter er samlet på et koncentreret område, og at de bliver løftet 20 cm fra jorden er et xtra plus. Mine blomster er tunge som et ondt år og nogle er ret store, så nu virker "oasen" faktisk som en rullende rumdeler.

#pallet table for plants # Pallette für Blumen #bord af palle

tirsdag den 1. april 2014

Hønsetosset

Jeg samler på alt muligt, og en af dillerne er høns. Her er det et par hjemmesavede, der har indtaget hoveddøren. De er faktisk ret hurtige at save ud, det er malearbejdet, der tager tid. De har ca. ligget på lager mindst et år...

Velgokken

#Laubsagen #fretwork #løvsavsarbejde

mandag den 31. marts 2014

Syflip

En gang imellem går jeg grassat med symaskinen. Så får skidt være skidt, der bliver ikke gjort rent, og mad glemmer man næsten at indtage.
Denne gang var det genbrugsafdelingen, der stod for skud. Jeg smider nødigt noget ud..., og det er jo heldigt, når man får lyst til at udfolde sine syevner. Ind bagest i skabene, find det, der var på vej til at friste en kummerlig tilværelse som pudseklud. Og så ellers bare huske alle finesser fra Lisbeth Christiansens undervisning på Skals Håndarbejdsseminarium. 
Dette er mit udgangspunkt: 


En tudsegammel spencer, tror det er datterens aflagte.


En meget gammel hjemmesyet t shirt. Stoffet har jeg selv dekoreret med afdækning og silkemaling, der er sprayet på et stykke træls hvidt stof med muslingeskaller, det lignede nattøjstof. Farverne har jeg selv blandet. Skrappe blågrønne farver, der er tonet godt og grundigt med sort.
Disse to beklædningsgenstande kombineres.


Selerne klippes af, og da jeg er så heldig at have en gine, så blev nederdelen nålet på t shirt, for at finde et passende sted til en overskæring. Nederdelen havde rynker, så den var meget vid. Den xtra vidde blev foldet i et kæmpe læg midt for og midt bag. Tror der er lagt ca 20 cm ind både for og bag. Overskæring på t shirt markeres med knappenåle.


T shirten kortes, der klippes i en bue, da det giver den flotteste linje på kroppen. Buen løfter sig 2 cm på midten. Nederdelen syes ind, så den får samme mål i omkreds som overdel. Vidden på nederdel fjernes midt for og midt bag, da det giver det slankeste look. Der fjernes lige meget både foroven og foneden. Pres sømmen godt, inden overdel og nederdel sys sammen. Spenceren havde lynlås i siden, den er bevaret - ellers kunne jeg ikke komme i kjolen. Overdel er strækstof, og nederdel er vævet, og giver sig ikke en tomme.


Halsudskæring ringes 2 cm midt for og midt bag, 1 cm mod skulder.


Den nyudringede halsudskæring fik en belægning. Tilfældigvis havde jeg stadig en rest af originalstoffet liggende. Belægningen sys ret mod ret, og foldes derefter til vrang.


Belægningen drejes lidt frem mod retten, så den hvide kant lige akkurat titter frem, der ries og kanten stikkes fast.


På lommerne var der store klovneagtige pynteknapper.


Og ligeledes på selerne.


Knapperne blev pillet af, og de blev ombetrukket. Af gode grunde skal knapperne genandvendes. Man kunne også slå nye, men det kræver, at man har adgang til en knapmaskine, eller at man har købt et knappekit. Jeg valgte at ombetrække. Se på billederne, det er ikke så svært.



Selerne blev kortet og påsyet som en snydemanchet, selvfølgelig med knap på.


Og her er det færdige resultat så. Den tror jeg, at jeg bliver glad for.



Der kommer lige xtra billeder af t shirten, inden den blev klippet itu. Jeg synes at print/deko/spray giver en fin effekt.






Og hip hip hurra, det er min fødselsdag i dag.
#recycle clothes #Kleidung recycle #genbrug tøj