mandag den 18. november 2013

Hurtig stjerne af kviste

Dagens hurtige julepynt er såmænd en lille stjerne af kviste. Kvistene er klippet i stykker á 10 cm, 6 stk. til hver stjerne. Stykkerne limes sammen med almindelig hvid hobbylim tre og tre til trekanter. De tørrer, og de to trekanter lægges ovenpå hinanden og limes derefter sammen. Hurtigt, let og egentligt ret dekorativt. 

Anvendelse: ophæng, i dekorationer udendørs og indendørs eller måske på bordet. Jeg prøvede at binde små sløjfer af bast på, der hvor grenene krydser, men det så egentligt ikke særlig godt ud, så nu er de helt naturel.


De næste skal laves af nogle tykkere kviste, eller så er det måske snarere grene! Skal have fundet nogle med mos eller lav på. Men så bliver det måske et problem at lime dem sammen! Nå det må limpistolen klare. De store kan man måske også lettere dekorere - og bruge til fx dørpynt.

#christmasstar #Weihnachtsstern #julestjerne # julepynt af naturmaterialer

søndag den 17. november 2013

De små detaljer gør en stor forskel

Er ved at pakker sommertøj væk og falder over et par hjemmesyede sommerkjoler. Når jeg syr, syr jeg for det meste to eller flere af den samme model - grundform er den samme, men modellerne varieres. Her er det to lilla bomuldsstoffer, en med printet mønster og en flot bæk og bølge. De to farver klæder hinanden og er let at mikse.


Foran er der en påsyet snydestolpe i kontrastfarve med to hjemmelavede knapper. De er lavet af skråbånd klippet i kjolens stof. Skråbandet er snoet stramt, og derefter er der syet på undersiden af knappen.


På ærmet er der på kanten syet et stykke stof, som titter frem.


Lommerne er påsatte med rynker og en enkel kant foroven.


På ryggen er der ligeledes en snydelukning, også med påsatte skråbåndsknapper.


Knap på snydelukningen.


Halsåbningen er firkantet med en lille tittekant, det er belægningen, der er drejet en smule om på retten.


Kjolen i bæk og bølge har et ærme med et tilrynket stykke forneden, så det nærmest er klokkeformet. Ellers er den lig den lyse med firkantet halsudskæring og påsyede lommer.


Snydelukning på ryggen med de påsyede knapper. Snydelukning betyder, at stoffet er foldet som ved en rigtig lukning, knapperne er blot syet ovenpå, og der er altså ikke knappehuller.


Her er den korrekte lilla farve, har ikke lige en forklaring på, hvorfor farven ændrer sig ved foto.


#buttons #Knopf #knap #skråbånd #sy #sewing #Nähen

lørdag den 16. november 2013

Iskrystaller, der holder

Min datter, der også er Blogger, finder mange sjove ideer på nettet. Selvfølgelig skal de testes. Nu er det snart jul,  så selvfølgelig skal der laves nyt pynt. Også selvom man jo egentligt ikke har brug for/ plads til mere. (Læs; den store Gertrud Sand julepyntskasse er fyldt, men ikke borte).

Hun fandt et billede med syede filtkrystaller, og her er så min fortolkning af dem.


Egentligt er der også lidt "skolelærerpegefinger" i dem, for hvor ofte spørges der i timerne: hvorfor skal vi lære det ? Hvad skal vi bruge det til? Forklaring følger...jamen jeg skal jo være...og så har jeg ikke brug for det.


For det første er det aldrig spildt at lære noget, og for det andet kunne det jo være rart at vide lidt om cirkler og grader, division og brug af passer og lineal - også selvom man er uddannet håndarbejdslærer. Mine matematikkundskaber kommer ofte in use, når jeg dels tegner mønstre, udregner modeller, laver skabeloner, udregner materialeforbrug osv.


Til disse filtisblomster var der ikke skabelon, så frem med papir, lineal, vinkelmåler og passer. Jeg har syet en femsidet, en firdelt og en tredelt blomst. Dem vil jeg gerne dele med jer, for der er ikke grund til at opfinde den dybe tallerken mere en en gang. Hent skabelonen til isblomst i filt.  


Til hvert hjerte klippes der 2 stk. uden sømrum.







Inden hjerterne sys sammen, broderes mønstret på hver side. Jeg har brugt bomuldsgarn, men uld eller amagergarn kan også bruges. Jeg har ikke optegnet broderiet, men broderet frit. Derefter sys hjertedelene sammen med knaphulssting.


Inden du lukker sammen, fyldes vat eller pladevat i hjertet.

Lav 3, 4 eller 5 af den samme model. Sørg for at de er ens, bland ikke skabelonerne, for så kan de ikke danne cirklen, når du skal sy dem sammen.

Tilslut  kastes hjerterne sammen, og der sys en perle eller en knap eller knap i midten.


Og sådan ser den så ud.


#christmasdeko #Weihnachtsdeko #filthjerte

fredag den 15. november 2013

Ølhår

Nu giver galskaben pludselig mening, og brikkerne falder på plads. Købte denne flaske shampoo i Trier, havde lidt travlt så jeg snuppede bare en vilkårlig flaske  på hylden. Og her er den så:


Vel hjemme har jeg tid til at læse på flasken. Granatæbler og ølgær! Hvad var det lige min svigermor brugte til at skylle sit hår i, da jeg lærte hende at kende sidst i halvfjerdserne først i firserne? Jeg troede, hun tog gas på mig, da hun fortalte, at hun skyllede sit hår i øl. Måske var det ikke så skørt endda, siden Garnier nu anvender ølgær i deres shampoo, eller det har måske slet ikke noget med øl at gøre!

Mon det er derfra, udtrykket ølhår kommer, eller er det mon noget helt andet? :-)

#shampoo, #Bierhefe, "ølgær













torsdag den 14. november 2013

Vindruegelé


Nu er der for anden gang i dette efterår lavet vindruegele. Vores vin har i år givet så mange druer, at vi til sidst ikke orkede at spise flere. Og bare at lade dem sidde og mugne kan man jo heller ikke. Så hvad gør man lige? Syltetøj? Marmelade? Næ det har jeg da aldrig hørt om før, men hvad med gelé?


Det store vingelékogeri gik i gang. Opskriften fandt jeg på internettet.

Sådan gør du:
1 liter færdig saft ( der går måske 2-3 kg druer, alt efter hvor saftige, de er)
40 g Melatin (det gule brev)
800 g sukker
4 spsk citronsaft

Kog saften af druerne, hæld en smule vand ved. De skal koge ca. en halv time.



Saften sies gennem et klæde.



Saften koges op med melatinen og citronsaften.


Hæld sukkeret ved under omrøring. Kog op igen. Der skummes, koges op, skummes.


 Den færdige gelé hældes på glas.


Er egentligt godt tilfreds med resultatet, og så er det store spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
Pyt nu står glassene da og ser ret fine ud.

#grape jelly #Weintraubengelee

onsdag den 13. november 2013

Fuglefoderstation

Genbrug og lidt nykøbt bliver hurtig til en foderautomat til fuglene. Her er det en tømt saftevandsflaske og en grydeske fra søstrene Grene til 4.98.


Skær en revne, formet som en "mund" nederst på flasken. Tegn evt. op med en tusch. Revnen skal have samme bredde som grydeskeen. Skær hellere for småt, end for stort. Man kan altid tage mere af end at sætte på.
Modsat side af revnen skæres et kryds, således at grydeskeens skaft kan stikke ud. Når du skærer et kryds fremfor et rundt hul, opnår du, at grydeskeen kommer til at sidde i spænd, og den falder ikke ud, når det blæser.
Min næste automat skal have monteret en lille krog, så jeg kan hænge en mejsebolle på skaftet, så bliver det med dobbeltfunktion.

PS behøver jeg at sige, at låget skrues af for påfyldning :-)

#birdiestation #Vogelfutterstation, #foderstation

tirsdag den 12. november 2013

PDF filer til download

Du godeste, hvorfor skal jeg altid rode mig ud i en hel masse underlige handlinger. Jeg har sat mig for, at jeg gerne vil have, at man kan hente pdf filer på min blog. Og hvordan gør man så lige det? Her er i alletilfælde et godt forsøg, mon det virker? Jeg fandt en tastevejledning på internettet, men det meste er sort snak for mig. Pædagogisk IT vejleder eller ej, kom igang kvinde; kend din PC. Fandt guiden her.

Mit første forsøg er en strikkeopskrift, som jeg fandt på Ravelry. Jeg har oversat den til dansk, kan I mon finde den? Gør et forsøg. Klik her.

Øh gik det ikke, så kan I da få lidt julehygge at kigge på. Jeg har før fortalt om mine inspirationer fra Østrig; lys i gamle sylteglas. Nu er de med strandsand i bunden, og så har jeg fundet ud af, at lyset får mere liv og spil, hvis man indeni sylteglasset sætter et lille glas med lysene i. Lysenes flakkende skær reflekteres i det dobbelte glaslag på en flot måde.



#PDFfiles on blog #bootcuffs # Stiefelmanchet #støvlevarmer