Hvis det er gået jeres næse forbi, så er 2013 et oldenår, og derfor havde jeg i min godhed samlet en masse agern til dyrene - vinterføde - ellers var de helt sikkert blevet plæneklipperføde.
I dag ville jeg flytte agerne, de stod på gulvet på den overdækkede terrasse, de skulle hældes over i en stor kasse.Og hvad ser jeg; nogle af agerne er begyndt at spire. Vort efterår har været alt for varmt, det er helt forrykt. Hvad gør man så? Store, flotte og lange spirer.
Jeg puttede en hel del af spirerne i potter med god muld både under og over. Måske de kan nå at spire inden jul og blive alternativ juledekoration!
Hvis bare nogle få spirer videre, så har jeg selvdyrkede egetræer, som mine tip tip oldebørn kan kigge på om mange år.
søndag den 3. november 2013
Agern
Etiketter:
det grønne,
skøre ideer,
tips og tricks
fredag den 1. november 2013
Lopper og arvegods
Har arvet en lille krystaldims, ved faktisk ikke hvad sådan en størrelse hedder; lille skål med et tårn i midten. Den står i mit soveværelse i vinduet med ringe på. den skulle sikkert stå i badeværelset, men jeg nænner det ikke. Sæt nu nogen kom til at skubbe den ned.
Nu har mine ringe et sted at tage midlertidig pause, inden de ryger i smykkeskrinet. Og nu kommer så scoopet; var i Genbrugen med min datter, faldt her over en gammeldags citruspresser i glas - nogle vil sikkert huske den fra barndommen, inden alt blev plastikskrammel - den blev købt for meget små penge og nu står den også og har sin anden guldalder som holdeplads for nogle af mine armbånd. Det er da smart.
#antique #antik #retro
Etiketter:
gammel eller retro,
skøre ideer,
tips og tricks
torsdag den 31. oktober 2013
Etagere
Sådan laver du hurtigt, nemt og billigt en etagere. Tre tallerkner og to kopper og en smule lim og arbejdet er næsten gjort.
For tiden er det in med etagere, som er samlet med metalmellemstykker og flotte topstykker. Hvis man ikke lige kan bore i porcelæn, og der er langt til et byggemarked, så er denne løsning lige til at gå til. Porcelænet købes på loppemarked, i genbrug, eller du har måske noget stående, som du ikke lige har fået smidt ud.
Servicet stables ovenpå hinanden. Jeg har limet med fliseklæb, men er sikker på, at Superattack også kan bruges. Næste projekt bliver at lave en i glasting - og her kan man jo fylde "noget" i mellemstykkerne.
#etagere #recykling #genbrug

tirsdag den 29. oktober 2013
Julekort
Skal julekortene være hjemmelavede, må man hellere begynde i god tid - hvis man da ikke er lige så heldig som jeg at have nogle på lager.
Fandt disse i en æske, de har efterhånden nogle år på bagen, men heldigvis går de ikke af mode. De er alle lavet af kraftig kardus, 30 x 15 cm, som er foldet på midten, så færdig mål er 15 x 15.
Igen de skæve hjerter med rødt sytråd omkring. Jeg har skåret passe partout huller i kortene, det giver en flot dybde i kortet. Rundt i kanten af passe partouten har jeg skrevet en julesang "Højt fra træets...", merry christmas, glædelig jul og frohe Weihnachen. Men skriv bare løs:-)
Fandt disse i en æske, de har efterhånden nogle år på bagen, men heldigvis går de ikke af mode. De er alle lavet af kraftig kardus, 30 x 15 cm, som er foldet på midten, så færdig mål er 15 x 15.
Med et par akvarelfarveblyanter og 9 kvadrater kan man komme langt, tror inspiration var kryds og bolle.
En loppemarkedsbog med kirker inspirerede til lidt papirriv, limet ovenpå sort håndskrift, hvor de lukkede bogstaver er udfyldt med en guldtusch.
Ukurente hjerter er smukke, her er de klippet i kraftig karton, hvorefter jeg har viklet omkring formen med sytråd. Hav tålmodighed, det tager laaaaang tid. Sørg for ikke at vikle samme sted men drej formen flittigt undervejs. Hjertet er limet ovenpå et stykke håndlavet papir, de blå klatter er resterne af en kornblomst.
Og nu man er igang, så kan man også lige strikke et julekort. Jeg fik ideen fra Eva Jessen, som jeg arbejdede sammen med, da jeg var højskolelærer. Træerne er strikket i groft gulvtæppegarn, tror jeg det var, og guldgarn. Træet er limet i en passe partout, igen med skrift omkring, som deko er der tegnet guldstjerner. Jeg vover det ene øje og bringer opskrift på et strikket juletræ, håber ikke det gør noget Eva :-)
Evas juletræer
Træerne strikkes i ret på alle pinde.
Slå 23 m op, strik 1 p ret. Herefter strikkes de midterste 3 m sammen ( 1 løs af, 2 m sm, træk den løse m over). Dette gentages på hver anden pind (retsiden) Fortsæt således til alle m er "brugt". PS hver anden "rille" strikkes i guld.
God Jul
Eva Jessen
Etiketter:
jul,
skøre ideer,
tegn og mal,
tips og tricks
søndag den 27. oktober 2013
Drivtømmer
Har altid en god samling drivtømmer i store og små størrelser liggende, til en gang hvis der nu lige var tid, eller ånden skulle komme over én til at være kreativ. Det er altid godt at have noget på lager i tilfælde af kreativitetsdesperation.
Mine krydderurter manglede potteskjulere, og det kom der dette resultat ud af.
Jeg var lidt doven, så alle pindene er slået på med en sømpistol, hurtigt, nemt.
#Treibholz #Hobby # driftwood #drivtømmer
Etiketter:
det grønne,
skøre ideer,
tips og tricks
fredag den 25. oktober 2013
En gammel taburet
På en eller anden mystisk måde, husker ikke hvilken, kom jeg lige til at eje denne skammel.
Betrækket er i en rosamønstret temmelig god kvalitet. Det sidder godt og jævnt, ingen slitage...men det glor lidt!
En rest sort og hvidt garn, en hæklenål og lidt tid. Slutresultat blev et ottekantet betræk. Jeg har hæklet en snor og trukket gennem kanten. Når betrækket så bliver beskidt, kan jeg afmontere det hele og vaske. Det gamle betræk sidder stadig indenunder. Forøvrigt har jeg intet gjort ved "bemalingen", den ser gammel, og autentisk ud - d.v.s. godt slidt.
#retro #crochet #häkeln #hækle
Etiketter:
gammel eller retro,
hækle,
skøre ideer,
tips og tricks
torsdag den 24. oktober 2013
Snart jul
I dag er der kun 2 måneder til jul, puha.
Faldt over et par strikkede og filtede nisser på internettet. Ved nærmere eftersyn var der faktisk også en gratis opskrift, som du kan downloade. Dejligt let at gå til, plejer altid selv at opfinde og konstruere mine opskrifter, men en gang imellem må man gerne bare lade andre gøre det hårde arbejde, og så ellers bare gå igang.
Opskriften er her, det er juleheftet. Garnet har jeg liggende på lager fra sidste års nisseproduktion, Forrige år lavede jeg de her,
tror jeg vil lave dem, der er på forsiden af heftet i år.
I øvrigt så de andre hefter da også spændende ud. Det må blive en anden gang.
#jul #strik #filte #christmas #knitting #Weihnachten #stricken

Abonner på:
Opslag (Atom)