Innovation?

 

Så sidder vi på pinden igen, skoleåret starter med et fælleskursus for alle lærere i hele kommunen.  Tema er Rent liv, og der er innovation på programmet. Workshops og foredrag og lidt praktisk arbejde. Konstaterer lynhurtigt og bliver absolut bekræftet i, at det vi arbejdede med på Skals Håndarbejdsseminarium i slutningen af firserne så absolut var innovation på højt plan.  Nu kommer der ganske vist mange fine og dyre ord på bordet, men summa summarum – vi fik dengang et godt og grundigt kendskab til alle de gamle teknikker – teori og praktisk arbejde i stor stil og på et særdeles højt fagligt niveau med meget dygtige og kompetente lærere.  Det innovative bestod i at omsætte alt det gamle til nyt, nytænkning i nye produkter, brug af gamle teknikker på andre måder, til nye og anderledes genstande. Blande genrerne på dristige og udfordrende måder. Det kunne jeg skrive meget og længe om, det må blive en anden gang.

Retur til kursus; al den snak og meget lidt praktisk arbejde sætter automatisk gang i mine innovationsgener. Hvis tingene bliver for teoretiske på et ikke umiddelbart kapabelt niveau, reagerer mit lille hoved automatisk med en sand idestorm, alt det jeg kunne have gjort hvis nu…, ideerne bobler frem. 

Hjemme igen falder jeg over mine to spande med små stykker drivtømmer fra Vesterhavet. De har stået og samlet støv siden efteråret, og nu kom ånden og ideerne op til overfladen. Der ligger jo en hel fugleflok og venter på dig i spandene. Sortere, sammensætte, bytte, bytte om igen. Frem med limen, klemmer, lægge i pres, holde og vente på at limen tørrer. 

En tur på stranden gav også pote, det er bare om at have øjnene med sig.

Denne her vil sikkert gøre sig til vinter til at hænge mejseboller op i.

Og her er der allerede et hoved til en eller anden pipfugl.

Her er nogle af resultaterne.

Et par enkelte skulpturer blev det også til. Havde fundet min flaske med ravstykker for at give fuglene øjne, men det tog sig ikke godt ud, så den blev stillet på plads igen. 

Innovation handler i høj grad om at skabe noget, der giver mening for andre, siges der. Det er min familie ikke helt enige i, for hvad skal man med alle de underlige pipfugle og væsener.  For mig handler innovation om at skabe noget, og gerne af noget der alligevel har haft et liv og nu bliver genfødt som noget nyt, altså gammel vin på nye flasker. Det behøver ikke nødvendigvis at være nyttige dimser men så absolut gerne noget, der fryder øjet og måske også gerne pirrer fantasien og skaber undren.

Under alle omstændigheder så er der opmuntring til mine planter, når de har tendens til at blive lidt trætte i udseendet.

Dannebrog

"Kæmper" stadig en brav kamp med loppegarnet. Der var en del rødt og hvidt, som indbyder til nisser, men hvem gider nisser her i august?
Har set hæklede flag et eller andet sted på nettet. Det var splitflag, og det er kun forbeholdt de få at have lov til at flage med. Desuden var korset broderet med kædesting ovenpå en rød bund - fusk efter min mening. Skal det være, så skal det være gennemført. Men hvad gør man så?

Gobelinhækling eller hækling med flere farver på en gang, det må være svaret. Frem med garn og nål. Desværre blev det et par klumpede flag, pænt var det ikke. Tror at fladerne er for små.

Næste forsøg: Jeg besluttede at hækle korset først og derefter de røde flader. Det tegner godt. Der er 15 lm + 2 til at vende med. 15 halve stangmasker. Der springes 5 masker over og hækles 2 hstm i de næste to. Hækl 3 rækker i alt. Vend arbejdet på hovedet og hækl 2 hstm og 3 rækker. Nu har du korset og kan hækle de røde flader som billederne viser. De røde flader består af henholdsvis 5 og 8 masker.

- og her er de færdige flag. Der er hæklet små ører, så man kan hænge dem op. Hvad de skal bruges til vides ikke, men mission accomplished, eller hvad man nu lige siger. Opgaven er løst, fladerne står nogenlunde skarpt, og der er kors, som kan ses på begge sider.

Hængende have

Jeg havde under omplantning af min agave fundet en selvsået citronmelisse og et bundt oregano - begge planter gror som besat, sår sig selv overalt. Et par store plastikdunke, som havde fungeret som selvandere i et par krukker satte fantasien i sving. Kunne man forene de 4 til noget fornuftigt?

Skær et hul i plastikdunken og fyld god muldjord i.

Så plantes de to krydderurter i flaskerne. 

Man kunne jo stille flaskerne op, og så lade urterne gro frit derfra.

Man kunne jo også tage peddigrørskurven, som er blevet flyttet fra Herodes til Pilatus efterhånden mange gange. Garnkurv, papirkurv, opsamler til overlocken og ja som catcamp, multifunktionel; men aldrig kommet helt optimalt i brug. Erna Iversen nåede lige at indlogere sig, inden jeg bestemte mig for den endelige anvendelse af kurven, som vist også er købt på et eller andet loppemarked. Kurven har ører, og egner sig måske til ophængning.

Kurven kom op at hænge, ind med flaskerne. Og nu er det så bare med at vokse i en fart. Når der skal vandes, skruer jeg lågene af og hælder vand på. Smart, tja det vil vise sig!

Stoned

Projekt "Gør færdig". For et år siden begyndte jeg på denne sten. Den blev vasket, vendt og drejet, og så blev der optegnet med blyant. De store fladers afgrænsninger følger stenens kontur, så helt tilfældig optegnelse var det ikke.  Herefter blev felter og figurer malet med acrylmaling. Nogle flader står råt, så man kan se stenens originale flade. Det var en ordentlig kleppert at bakse med - så armmusklerne blev trænet samtidig.

Og så ligger hele herligheden og stener :-) et års tid. Der mangler faktisk bare lige en opstregning/ markering med en sort tusch. Det er ikke fordi, den er blevet glemt, for jeg har flyttet rundt med den mange gange i vinterens løb, interessen og gejsten var der bare ikke. 

Men den kommer ... nu. Resultatet er her: 

Loppefund

Igen et loppefund. En kurv med indhold for en hund. I kurven lå der allerede et påbegyndt tæppe, næsten færdig. Rappe farver og masser af ekstra garn, en lille knæplaid kunne det sikkert blive til!

Må nok sige at jeg blev lidt skuffet, da jeg pakkede op for herligheden, havde jeg købt katten i sækken? 

Sådan ser et stort hæklet arbejde ud, når man ikke får taget korrekt ud; der er buler, og det krymper sig sammen og vil slet ikke ligge pænt og fladt. 

En ting er sikkert, jeg gider ikke trævle op. Så hvad kan det mon så anvendes til?

Løsningen er selvfølgelig en bænkevarmer, tæppet lægges dobbelt, og nu kan man ikke se, at det faktisk er en lille bitte smule mislykket. 

Og ved nærmere eftertanke så var det måske derfor, at hækleristen blev træt af sit arbejde og gav op!

Hun kunne godt ha´ haft brug for et par gode tips og råd undervejs, for det er iøvrigt hæklet flot og jævnt.

Sten i beddet

Hvor var det heldigt, at jeg nåede at få lagt nogle navnesten ved mine krydderurter, før jeg tog på sommerferie. Den tørre og varme sommer har nemlig taget pusten fra planterne, og nogle var nærmest ukendelige. 

Stenene er strandsten, og jeg har bare skrevet på dem med en feed speedmarker. Skriften kan sagtens tåle det danske vejr, og den vil stå rimeligt skarpt også til næste år. Skulle den være blegnet henover vinteren, er den let at tegne op igen. 

Måske en god ide; tag på en sensommertur til stranden, find nogle flotte sten og så er det bare igang. Er du ikke så sikker på hånden, kan du tegne op med blyant først, og derefter tegne op med tuschen.

Hæklede hynder

Så kom hun lige i gemmerne igen. Skulle finde noget bestemt garn, der var blevet arkiveret lodret alt for godt. Og så sker det, der altid sker, når jeg kommer på "lageret", der dukker ting op, som man faktisk lige havde glemt, man var begyndt på. Ude af øje ude af sind tror jeg det hedder. 

På min vej gennem diverse "lagt-på-midlertidig-lager" fandt jeg 15 færdighæklede firkanter hæklet i den store ende. De var starten på en bolero fra Drops, den kom bare aldrig videre, interessen gik tabt. 

Hvad skulle der nu blive af de 15 lapper?  Mit "sæt-igang-gen" arbejder altid og på højtryk, og lige meget hvor jeg befinder mig, så samler jeg på gode ideer og tips til mine egne arbejder. Min ferie i år gik, som altid :-), til Østrig, og her kommer ideen til at bruge lapperne fra. 

Vi er her i Danmark meget materialistiske, alt skal være så fint og flot, ingen halve løsninger. I Østrig ser man på sagerne med andre øjne. Højt oppe i de små Almhütten har man ikke tykke og dyre hynder på bænke og stole, nej her bruger man det, man har ved hånden. Nogle steder er det blot en gammel udtjent gulvløber, der er foldet et par gange og lagt på bænken. Andre gange er det en bane, hæklet af garnrester, som blot er lagt på dels som pynt, men også til at lune rumpen her oppe i højderne.

Her kommer mine lapper på banen. Der var 15, og hurtigt blev nr 16 hæklet. Man kunne jo lave en avanceret hynde til de 4 stole, der aldrig fik en købt hynde. (Synes de er til ågerpriser, når jeg ved, hvad materialet koster).

Lapperne hækles sammen 4 og 4, og samles med to omgange stangmasker, der indrammer blomsterne.Hynden er lidt tynd, så der hækles også en bagside. De to lag hækles sammen, men kun på de 3 sider. Nu er det nærmest en form for betræk.

Der hækles et par snore, så der kan bindes for betrækket. (For man kunne jo putte en lille hynde/pude i betrækket). Multifunktionelt: en sædehynde, der hurtigt forvandles til et pudebetræk.

Og sådan ser hynderne ud, når de ligger på stolene. Der er hæklet med tykt uldgarn og nål nr 5½.