onsdag den 5. december 2018

Orangen-Schoko-Kipferl

Nu har vi i tysktimerne sunget In der Weihnachtsbäckerei de seneste mange år. Der er arbejdet med teksten, opgaver er lavet. Bageopskriften er oversat og bearbejdet. Men er kagerne blevet bagt? Nej men det blev de i år.

Billedresultat for Orangen-Schoko-Kipferl

Billedet er lånt på nettet, da mine egne er blevet væk, men det bliver de ikke ringere af. De er rigtig lækre.

Her er den oversatte opskrift.
250 g mel
½ tsk bagepulver
100 g sukker
1 knivsspids salt
100 g mørk finthakket chokolade
1 tsk revet appelsinskal (jeg brugte skal fra en hel appelsin)
1 æg
125 g smør/margarine

Mel og bagepulver røres sammen. Tilsæt sukker og salt. Derefter den finthakkede chokolade og den revne appelsinskal. Nu tilsættes smørret, der er hakket i små stykker, og ægget. Ælt dejen godt. Lad dejen hvile en halv time i køleskab.
Sæt ovnen på 160 grader. 
Tag dejen ud af køleskab, tril kugler (25 g), der efterfølgende trilles til horn. Læg hornene på bagepair, og bag dem 15-20 min.
Hornene kan strøs med flormelis, når de er afkølede.

PS indslægget har ligget klar til udgivelse siden d. 21.12. 16, så nu må de da være færdigbagt.

#Orangen-Shokolade-Kipferl #orange chocolate cookie





fredag den 17. februar 2017

Smoothie

Ovenpå en frisk cykeltur er det skønt med en frisk smoothie. Jeg forsøger mig gerne frem, tager billeder af processen, så jeg kan huske, hvad jeg blandede i.


Dagens blanding er en appelsin, en khakifrugt, også kaldet sharonfrugt, en deciliter frosne brombær af egen avl, en håndfuld frosne vindruer også egen avl samt appelsinjuice, så det dækker frugt og bær.

Nummer et ville helt sikkert være friskpresset juice, men jeg kan godt nøjes med kartonjuice. Kan lige hilse og sige det smager herligt.

Muffins med Twix

Jeps så kan jeg få brugt de Twix, der lige har ligget lidt for varmt. Min kollega havde skrevet på FB, at hun bagte muffins til manden med Twix. Desværre havde hun ikke nævnt opskriften,  så Google måtte stå for tur. Jeg fandt en opskrift på tysk her.


Her er den oversat. Den er superlet, og de smager rigtig godt. Du kan røre det hele i hånden.

  • 225 gr Twix
  • 250 g mel
  • 2½ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 1 æg
  • 125 g sukker
  • 1 pose vanilillesukker - svarer nok til 2-3 tsk på dansk vis. Tyskerne køber deres i små poser a 8 gr.
  • 80 ml olie, her raps
  • 300 gr kærnemælk - svarer til 3 dl


  • Tænd ovnen på 180 grader, over og undervarme.
  • Find muffinformene, eller smør dem, hvis du ikke bruger papirforme. Jeg bruger papirforme, som jeg sætter i en metalform, så faconnen bevares. og jeg undgår, at de flyder ud over det hele.

  • Sær Twixene i små bidder, ca 1 cm.
  • Bland mel, bagepulver og natron i en skål.
  • Pisk ægget i en anden skål. Hæld sukker, vannillesukker, olie og kærnemælk i og rør.
  • Hæld de tørre ingredienser i massen og rør sammen. 
  • Tilsæt Twixstykkerne og rør forsigtigt sammen. 

Fordel massen i ca 15 forme. Bag kagerne i ca 20 minutter. Fix und fertig :-) .

#Muffins Twix




onsdag den 21. december 2016

Hjerter i flet

Ny model fra Papermatrix. Selvfølgelig i rødt og hvidt. Igen tungen lige i munden, ellers går der kludder i systemet.


#Papermatrix

mandag den 19. december 2016

Marcipan-specier

Julens anden nye tiltag blev marcipanspecier, der smelter væk på tungen. Opskriften er fundet på nettet. I kan bare følge linket, det er vist ikke nødvendigt at indskrive opskriften. God fornøjelse.


#marcipan specier # cookkie with marcipan # Plätchen mit Marcipan

lørdag den 17. december 2016

Vanillekipferl

Jul er traditioner, og dem skal man holde ved. Men der må også gerne komme nyt til. I år er det en tysk småkage, der er et must i den tyske juletradition. Opskriften er her fra.


Dette skal du bruge:
290 g mel
240 g smør eller margarine
80 g Speisestärke, som jeg har oversat til kartoffelmel. Ved ikke om det er korrekt, men det fungerer.
75 g sukker
2 æggeblommer
1 pakke vanillesukker ( et par teskefulde :-))
4 ml vanillearoma, som jeg ikke havde, så der kom et ekstra skvæt vanilleukker i.
puddersukker til at strø over

Arbejdstid: ca 15 min. Bagetid ca 40 min. Hviletid: ca 45 min.
Alle ingredienser blandes i en skål. Ælt godt. Læg dejen til hvile, afdækket, i køleskab i 45 min.

Tag dejen ud af køleskabet og tril kugler. Jeg vejede en kugle, den vejede 25 gr. Kuglerne trilles aflange med spidse ender - som små horn.
Sæt hornene på en

bageplade,og bag dem ved 170 grader varmluft 15-20 min.

Når hornene er afkølede, drysses de med flormelis.

PS dejen er lidt svær at arbejde med. Den er "kort", dvs den er svær at trille til en pølse. Det fungerer bedst, hvis dejkuglen varmes godt i hånden.
# Vanillekipferl


torsdag den 15. december 2016

Juletræer

Så er de her igen; juletræerne, der ikke måtte være juletræer. Genbrug af en gammel ordbog.



Jeg har taget nogle sider fra en ordbog, syet dem sammen ned midt på siden på symaskine, foldet og tegnet et stiliseret træ. Der klippes ud, og siderne foldes ud, så træet får facon. Flot og enkelt.


#recycle book #Bücher falten # Folde bøger