9.5
Målet er Koszalin, men undervejs
er der holdt ved at par små markeder,
det er fredag, og man skal på marked for at handle til weekend.
Der er alt, hvad
hjertet begærer. Og hvor er så lige sundhedsmyndigheder og kontrollen med
smileys? EU jojo vi skal rette os ind og bliver slæbt hid og did, hvis vi
stejler og bøjer reglerne bare en lille smule, men…nyslagtede kyllinger ligger frit
fremme her, og jeg undrede mig over de fyldte colaflasker, indtil jeg
konstaterede, at man faktisk kunne købe fløde, hvis man altså selv havde et
syltetøjsglas med.
Det lille marked er
kulturelt milevidt fra Koszalin Atrium, som er et kæmpeindkøbscenter, hvor man
kan få alt mellem himmel og jord – butikkerne er som i alle de store vestlige
byer, og ikke et sted, vi kunne bruge mange timer. Koszalin har 110.000 indbyggere og er den
største by i Midtpommern.
De polske veje er vaskebrætter,
små biveje, masser af huller, ingen hovedveje og endnu mindre motorveje. Her er vi lige røget off piste, gpsen sagde vi skulle denne vej; der var godtnok øde.
Polakkerne
kører som brækkede arme, overhaler for dobbeltoptrukne linjer, men holder pænt
ved de ubevogtede jernbaneoverskæringer, hvor der i øvrigt er fuldstopskilte.
Og apropos overhaling: skal man overhales, så skal det da gøres ordentligt:
jo
jo de kan, de polakker. Bemærk venligst de dobbelte optrukne linjer.
Billedkvalitet ikke den bedste, men det gik pokkerme også stærkt. Ingen
hemmelighed, jeg samler også på bilbilleder. Og her er der lige et par stykker
fra denne tur. De er ikke alle lige godt kørende.
 |
-så behøver du heller ikke skamme dig mere. |
Nå, vi var egentlig på
vej til til Darlowo, for vi kan da ikke komme hjem uden at have besøgt den
nærmeste by. Erik af Pommern kommer herfra og døde også her. Slottet eller
borgen er nu museum, men man må sige, at her er der lidt kulturforskrækkelse,
eller hvor mon myndighederne til bevaring af kulturelle mindesmærker lige er henne?

En pudsig eller snarere foruroligende oplevelse. Igår aftes kom vi forbi en byggeplads, hvor der brændte et lille bål. Tilsyneladende vakte det ikke opsigt blandt folk. Og i dag fik vi så forklaringen; her i Darlowo var man igang med at forstærke brinkene langs floden, så den ikke æder sig ind og underminerer. Som de gode arbejdere, polakkerne nu er, så skal der ved fyraftenstide ryddes op på byggepladsen, og hvorledes gøres det lettest? Man tænder da et lille bål, og så går det som en leg med at komme af med de brugte plastiksække. Igen grund til at køre dem på forbrændingen. Og så tænker den lille Dorthe; Nå, derfor er der så mange industrier (Inklusiv svineavlere), der flytter til Polen.
 |
Når man skal, så skal man altså - også selvom man er nonne. |
Havnetur til Darlowko om
aftenen, og sådan ser sørøverskibet ud, og æbletræerne blomstrer så smukt.
Dagen i dag var grøn.
 |
Vil du frem i verden så... Øh tror det er et ølmærke! |