fredag den 28. februar 2014

Kasper Søndergaard og Paint Shop Pro

Mit første år som uddannet lærer (2004) bragte mig lidt omkring - Salling Ungdomsskole, Kongenshus Efterskole, og til Breum Skole, hvor jeg var med i et ugelangt projekt, hvor skolen skulle udsmykkes. Så vidt jeg husker skulle der indvies et fællesrum/bibliotek.

Jeg havde til opgave at lave Paint shop pro billeder med de store. Et projekt, der medførte at Lene, der er mor til håndboldspilleren Kasper Søndergaard, spurgte om jeg kunne tænke mig at lave en serie billeder af Kasper. Udgangspunkt for arbejdet var diverse avisudklip fra hans karriere. Et virkeligt spændende projekt.
Her er resultatet:



















Jeg er selv meget glad for resultatet, og vil meget gerne dele det med jer. Det er efterhånden længe siden, jeg har arbejdet med programmet, og så vidt jeg ved, hedder det noget helt andet i dag.

Interessen for PSP fik jeg, da jeg læste billedkunst på seminariet. Her fik vi en opgave, hvor vi skulle bruge programmet. Blev da også så vild med det, at min bacheloropgave omhandlede temaet. Det må vi fortælle om en anden gang.

#Kasper Søndergaard #paint shop pro

Ingen kommentarer:

Send en kommentar