torsdag den 14. november 2013

Vindruegelé


Nu er der for anden gang i dette efterår lavet vindruegele. Vores vin har i år givet så mange druer, at vi til sidst ikke orkede at spise flere. Og bare at lade dem sidde og mugne kan man jo heller ikke. Så hvad gør man lige? Syltetøj? Marmelade? Næ det har jeg da aldrig hørt om før, men hvad med gelé?


Det store vingelékogeri gik i gang. Opskriften fandt jeg på internettet.

Sådan gør du:
1 liter færdig saft ( der går måske 2-3 kg druer, alt efter hvor saftige, de er)
40 g Melatin (det gule brev)
800 g sukker
4 spsk citronsaft

Kog saften af druerne, hæld en smule vand ved. De skal koge ca. en halv time.



Saften sies gennem et klæde.



Saften koges op med melatinen og citronsaften.


Hæld sukkeret ved under omrøring. Kog op igen. Der skummes, koges op, skummes.


 Den færdige gelé hældes på glas.


Er egentligt godt tilfreds med resultatet, og så er det store spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
Pyt nu står glassene da og ser ret fine ud.

#grape jelly #Weintraubengelee

2 kommentarer:

  1. Hej Dot
    Jeg kunne godt tænke mig at købe et glas, tænker at det sikkert er godt til kylling. Ligesom når man får syltetøj til frikadeller osv. Det giver maden et ekstra pift......
    Kh Ann Theresa

    SvarSlet
  2. hej Anthe; du godeste, hvad står sådan en produktion i? Har et lille glas "lille nutellaglasstørrelse". Det vejer 580 gr m låg og glas. Tager det med mandag:-)
    knus og god weekend
    dot

    SvarSlet